Skip til primært indhold

Hurtig udredning af yngre patienter med mistanke om Imflammatorisk tarmsygdom

Kort nyhed fra Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S

Vi oplever aktuelt flere henvisninger af patienter under 40 år med symptomer på inflammatorisk tarmsygdom (kronisk eller blodig diarré og/eller vedvarende mavesmerter), hvor der allerede er udført endoskopi i sekundærsektoren eller på kirurgiske afdelinger.

For at sikre en smidig og hurtig udredning vil det være en stor fordel for patienter med mistanke om inflammatorisk tarmsygdom, at de først udredes i primærsektoren med:

  • Relevante blodprøver
  • Afføringsprøve for tarmpatogene mikroorganismer
  • F-Calprotectin
    Ved forhøjet F-Calprotectin uden påvist infektion - eller ved stærk klinisk mistanke - anbefales henvisning til udredning i medicinsk gastroenterologisk regi

Forløbet kan ofte fremskyndes, når den første endoskopi foretages i medicinsk gastroenterologi. Der er aktuelt kort ventetid på endoskopiske undersøgelser hos os.

Hvis der er klinisk mistanke om kolorektal cancer som årsag til symptomerne, henvises patienten naturligvis i relevant kræftpakkeforløb på kirurgisk afdeling – uanset alder.

En forløbsbeskrivelse for afføringsforstyrrelser er lige nu under udarbejdelse.

Tak for et godt samarbejde.

Kontakt

Læge Frederik Drejer Thrane

Tlf. 24269050

Frederik.drejer.thrane2@rsyd.dk

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk 

APPFWU01V