Videnskab eller tradition - Ny bog tager fat på evidensbaseret medicin

Klinisk prioritering og evidensbaseret diagnostik og behandling er hinandens forudsætning, og da emnet var oppe på seneste overlægedag på OUH, vakte status på området både forbavselse og skepsis. Forbavselse over, at så lille en andel af interventioner er baseret på valid evidens. Og skepsis fordi at det i en travl hverdag kan være vanskeligt at vie området det fokus, det kræver.

I den kontekst kan en ny bog, redigeret af to OUH/SDU forskere, være relevant læsning og et effektivt værktøj, uanset hvilket klinisk speciale, du søger mere viden og evidens indenfor. Formålet har været, at levere et konkret redskab til at arbejde mere evidensbaseret, end det er tilfældet nu. Og det er der brug for.
   

Et uoverskueligt område gøres overskueligt
Bogen hedder ”Evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode” og er en lærebog, redigeret af professor Asbjørn Hróbjartsson og lektor Andreas Lundh, begge med tilknytning til både SDU og OUH. Bogen blev til, fordi de to redaktører og medforfattere manglede opdateret undervisningsmateriale, fortæller Asbjørn Hróbjartsson.

- Vi stod og skulle undervise 140 studerende, og den daværende lærebog var ikke i vinkel med kurset. Feltet har bevæget sig ti år frem, og vi manglede en opdateret lærebog, og sådan startede det, siger Asbjørn Hróbjartsson.

Manglen på opdateret og kvalificeret undervisningsmateriale førte til en bog, der fungerer som både lærebog og opslagsværk.

Evidens i en travl hverdag
Da emnet var oppe på den seneste overlægedag rammesatte overlæge og professor i intensiv medicin og næstformand i organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Anders Perner, emnet ’evidens’. Her slog han blandt andet fast, at inden for de fire store kliniske områder, kardiologi, intensiv medicin, onkologi og sepsis ligger procentdelen af veldokumenteret intervention på mellem 6-10 %.

Det er en dyr måde at drive sundhedsvæsen på, men samtidig skal forskningen presses ind i en travl hverdag, og det i sig selv kan være en udfordring.
Asbjørn Hróbjartsson og Andreas Lundh påpeger, at man ikke nødvendigvis behøver at starte et større forskningsprojekt op for at arbejde mere evidensbaseret.

- Fokus er ikke så meget på at kunne lave kliniske forsøg, men mere på at kunne fortolke den forskning, andre har lavet. Så det er læsning af forskningsartikler, som er udgangspunktet. Denne læsning kræver, at man er godt inde i, hvordan man reelt set laver den slags forsøg. Så det er kernemetoden i evidensbaseret medicin, at man på en systematisk måde leder efter forsøg, kigger på kvaliteten af dem og opsummerer og enten handler på det eller siger: Vi mangler et nyt forsøg eller flere nye forsøg, som kan gøre os klogere, fortæller Asbjørn Hróbjartsson og Andreas Lundh.

Gavnlig eller skadelig effekt?
Opslagsværket ” Evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode” giver adgang til opdateret viden om, hvordan standard forskningsmetoder ser ud på nuværende tidspunkt og leverer et konkret redskab, når der skal fortolkes i balancen mellem eksempelvis en lille gavnlig effekt og en mulig skadelig effekt. Det er også et redskab, når der opstår uenighed.

- Uenigheden opstår der, hvor der er tvivl. Det er der i alle fag og fagområder afhængig af, hvor man går ned i detaljen. Bogen ”Evidensbaseret medicin…” løser ikke den tvivl, men den italesætter den bedre, og gør os mere bevidste om, hvornår vi træffer valg, som er godt understøttet af kliniske undersøgelser, og hvornår det er mindre godt understøttet. En del af de her valg er værdibaserede. Så noget af den uenighed, der er fagligt internt i miljøerne og i pressen, er en naturlig konsekvens af, at den viden, vi har, er viden med usikkerhed, påpeger Asbjørn Hróbjartsson og Andreas Lundh.