Skip til primært indhold

Danske hjerneforskere bliver medlem af stor og vigtig europæisk netværk inden for hjerneforskning.

Med Teknologirådet i front står danske hjerneforskere – herunder forskere fra OUH og Klinisk Instituts forskningscenter BRIDGE – nu endnu stærkere, når det kommer til etablering og udvikling af nye forskningsprojekter inden for hjerneforskningen, da disse netop har opnået medlemskab af det europæiske EBRAINS netværk.

Ultralydsscanning af en hjerne bliver vist på en computerskærm, mens en mand peger på computerskærmen.

Professor og leder af hjernecenteret BRIDGE Kate Lykke Lambertsen glæder sig over fremtidsudsigterne, som følger med medlemskabet; - Vi er så glade for at kunne deltage i EBRAINS, og vi har store forhåbninger til netværket, som vi forudser kan være med til at accelerere neuroforskningen på tværs af landegrænser endnu mere.

Professoren fortæller også, at man på OUH og SDU har forskellige kompetencer, som man tænker kunne have interesse for EBRAINS medlemmerne; - I BRIDGE og Region Syddanmark har vi også meget at kunne tilbyde i forlængelse af dette medlemskab. Vi har eksempelvis vores store og unikke hjernesamling og et stærkt forskningsmiljø i BRIDGE. Derudover kendetegner SDU og OUH jo sig også for at arbejde strategisk med udvikling af teknologier også inden for neurovidenskaben. Så - jo – jeg mener, at vi også sagtens kan tilbyde en masse til netværket, og vi glæder os bare til at komme i gang

Kort om EBrains og the Human Brain Project

EBRAINS er en ny europæisk IT-infrastruktur for forskning indenfor neurovidenskab, klinisk neurologi, hjerne-inspireret computerudvikling og teknologi. EBRAINS er etableret i forlængelse af the EU finansierede projekt Human Brain Project, som siden 2013 har haft fokus på at udforske hjernens mysterier ved hjælp af IT, Software, biologi og neuroscience.

Læs mere om forskernetværket EBRAINS her eller the Human Brain Project her.

Er du i stedet interesseret i at læse mere om forskningscenteret BRIDGE, kan du få mere viden her.

APPFWU02V