Skip til primært indhold

Biobank

Værd at vide om biobank

Analysering af blodprøver kan ske som en del af driften, hvor analysering sker fortløbende sammen med rutine- blodprøverne. Dette er i reglen den billigste måde at foretage analysering på, da meget arbejdsgang omkring prøve- håndtering er automatiseret. En sjælden gang kan prøver mislykkes, fx ved at udstyret går ned. Selvom det hører til sjældenhederne kan laboratoriet også skifte metode undervejs i et forskningsprojekt.

Analyser kan dog også fortages i batch. Her indsamles materialet og gemmes i biobank i form af fx plasma.

Ved analysering foregår optøning og analyse af alle prøver samtidigt. Dette kan være nødvendigt ved nogle typer analyser for at holde omkostningerne nede, da reagenserne fx kan have en kort holdbarhed, eller et kit kan håndtere mange prøver samtidigt. Batchanalyse kan ligeledes være en fordel, hvis man er usikker på, om variation på analysen kan have betydning. Batchanalysering er i reglen dyrere, idet prøverne skal håndteres til/fra fryseren, og selve analyseprisen er ofte også dyrere på de analyser, hvor batchanalysering er nødvendig. 

Opbevaring af biologisk materiale i biobank kan også være relevant, hvis det endnu ikke er endeligt afklaret, hvilke analyser der ønskes udført, hvis analyser endnu ikke er sat op, eller hvis materiale skal sendes til analysering på et andet laboratorium.

Forskningsservice anvender 2 forskellige databaser til registrering af biobankmateriale:

For begge databaser gælder, at opbevaring og registrering af ikke-anonymiseret, biologisk materiale forudsætter, at biobankprojektet forinden er optaget på fortegnelsen over databehandling samt har opnået de nødvendige godkendelser fra fx Videnskabsetisk Komité (VEK), Lægemiddelstyrelsen.

Inden du anmelder dit biobankprojekt til VEK samt på fortegnelsen over databehandling, skal du tage stilling til, hvilken biobanks database du ønsker at anvende, da der ved de 2 databaser er forskellige forhold, du skal være opmærksom på.

  • For at biologisk materiale kan opbevares i OPEN Biobank, skal projektet være optaget i OPEN samt have fået tildelt et OP-nummer, idet OPEN ejer databasen.
  • Vær opmærksom på, at OPEN ikke er en del af Blodprøver og Biokemi, samt at OPEN opkræver et gebyr/licens for anvendelse af OPEN Biobank databasen.
  • Ved hjælp af dette link: Ansøgning (rsyd.dk), kan du sende din ansøgning til OPEN
  • Ved anmeldelse til fortegnelsen over databehandling skal du oplyse, at OPEN Biobank opbevarer dine data

Kliniske biobanker under RBGB, som Forskningsservice samler ind til

I Forskningsservice håndterer og registrerer vi blodmateriale (samt evt. urin og/eller ledvæske) i følgende kliniske biobanker under RBGB:

  • Dansk CancerBiobank (DCB)
  • Dansk ReumaBiobank (DRB)
  • Dansk DiabetesBiobank (DDB)

Prøveindsamling

For at du kan samle ind til dit projekt via en af de kliniske biobanker under RBGB, er det et krav, at prøverne er kliniske – dvs. at de tages i forbindelse med diagnostik, behandling og/eller monitorering af patienter.

Hjælp fra RBGB til indsamling af prøver

Hvis du i dit projekt skal indsamle blodprøver (samt evt. urin og/eller ledvæske) fra patienter med en sygdomskategori, der er dækket af en af ovennævnte biobanker, og prøverne er kliniske, kan du ansøge RBGB om hjælp til indsamling og opbevaring af biologisk materiale. Du kan enten kontakte den lokale projektleder for blodindsamling på Blodprøver og Biokemi, Marina Bjørling-Poulsen (marina.bjoerling-poulsen@rsyd.dk; tlf. 2490 8713) eller sekretariatet for RBGB (RBGB.sekretariat.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk; tlf. 3868 9812 / 3868 9132).

Projektanmeldelser

Ifm. med dataanmeldelse samt anmeldelse til VEK er det vigtigt at angive, at RBGB benyttes til indsamling af prøverne. Se RBGB's vejledning for forskere, hvori det er beskrevet, hvordan RBGB bør tænkes ind i protokol, deltagerinformation, anmeldelse på fortegnelse mv. Vejledning findes på RBGB’s hjemmeside. 

Volumen ved prøvetagning og til nedfrysning

Når du ansøger hos VEK, skal du angive, hvor meget blod du ønsker at udtage fra hver patient. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der er forskel på mængden af blod, du udtager fra patienten, og mængden der efterfølgende kan fryses til biobank.

Videnskabsetisk Komité (VEK) skal informeres om samt godkende blodvolumen ved blodprøvetagning.

Oftest nedfryses plasma eller serum, hvor blodcellerne er frasorteret, hvorfor det volumen, du kan fryse til biobank, bliver mindre end det prøvetaget volumen.

Billedet herunder viser et centrifugeret EDTA-glas med adskilt plasma og buffy coat samt det nederste lag af røde blodlegemer.

I "Volumen til nedfrysning fra forskellige prøvetagningsrør" kan du se, hvor meget, og hvilke materialetyper du kan få ud af forskellige rørtyper og prøvemængder.

Vejledning omkring volumen ved prøvetagning finder du under ”Analyser” ”-> Hvor meget blod må jeg tage på projektdeltagere”.

Blodprøveglas

Hvilke blodmaterialer skal jeg gemme i biobanken?

Valget af materiale, der skal gemmes i biobank, afhænger af de analyser, du ønsker at kunne udføre.

  • Fuldblod tages i glas, der indeholder antikoagulans og dermed hindrer koagulationsmekanismerne. Tilsvarende kan buffy coat (indeholdende hvide blodceller) isoleres efter centrifugering af fuldblod taget i glas med antikoagulans. Når fuldblod eller buffy coat optøs fra biobank, vil cellerne i blodet hæmolysere. Dette gør, at fuldblod samt buffy coat fra biobank primært egner sig til DNA-analyser og lignende.
  • Plasma fås ved at centrifugere en antikoaguleret blodprøve. Ved centrifugeringen adskilles cellerne i blodet fra resten, som kaldes plasma. Plasma indeholder koagulationsfaktorer.
  • Serum fås ved at centrifugere en koaguleret blodprøve og tages dermed i et glas, der ikke er tilsat antikoagulans. Når blodet koagulerer, forbruges koagulationsfaktorer. Serum ligner altså på mange måder plasma i sammensætning dog med fravær af koagulationsfaktorer.

Blod:

  • Serum
  • Serum-gel
  • EDTA plasma
  • EDTA buffy-coat (celleholdige lag efter centrifugering af EDTA blod)
  • Citrat plasma
  • Li-hep plasma
  • EDTA fuldblod
  • Pax-gene (RNA)

Andet materiale:*

  • Urin
  • Fæces
  • Biopsi
  • Spyt
  • Spinalvæske
  • Andet – efter aftale

* Bortset fra urin skal andet materiale indsamles af forsker selv og afleveres til OUH’s Forskningsservice til opbevaring.

Oftest nedfryses plasma eller serum, hvor blodcellerne er frasorteret, hvorfor det volumen, du kan fryse til biobank, bliver mindre end det prøvetaget volumen (se figur).

Se tabellen under fanen ””Hvor meget prøvemateriale fra blodprøvetagningsrør, bliver der til nedfrysning?”, hvor det er estimeret, hvilket volumen af hhv. plasma og serum, der kan opnås fra forskellige glastyper.

Billedet herunder viser et centrifugeret EDTA-glas med adskilt plasma og buffy coat samt det nederste lag af røde blodlegemer.

I "Volumen til nedfrysning fra forskellige prøvetagningsrør" kan du se, hvor meget, og hvilke materialetyper du kan få ud af forskellige rørtyper og prøvemængder.

APPFWU02V