Skip til primært indhold

Biobank

Værd at vide om biobank

Forskningsservice anvender 2 forskellige databaser til registrering af biobankmateriale:

For begge databaser gælder, at opbevaring og registrering af ikke-anonymiseret, biologisk materiale forudsætter, at biobankprojektet forinden er optaget på fortegnelsen over databehandling, samt har opnået de nødvendige godkendelser fra fx Videnskabsetisk Komité (VEK), Lægemiddelstyrelsen.

Inden biobankprojekter anmeldes til VEK samt på fortegnelsen over databehandling, skal der tages stilling til, hvilken biobanks database der ønskes at anvende, da der ved de 2 databaser er forskellige forhold, der skal tages højde for.

  • For at biologisk materiale kan opbevares i OPEN Biobank, skal projektet være optaget i OPEN samt have fået tildelt et OP-nummer, idet OPEN ejer databasen.

    Link til OPEN: OPEN - Open Patient data Explorative Network - forside
    Link til OPEN Forskerguide: OPEN Forskerguide
    Link til OPEN ansøgningsskema: OPEN Ansøgningsskema

  • Vær opmærksom på, at OPEN ikke er en del af Blodprøver og Biokemi, samt at OPEN opkræver et gebyr/licens for anvendelse af OPEN Biobank databasen.
  • Ved hjælp af dette link: Open Ansøgningsskema, kan du sende din ansøgning til OPEN.
  • Ved anmeldelse til fortegnelsen over databehandling skal du oplyse, at OPEN Biobank opbevarer dine data.

Kliniske biobanker under RBGB, som Forskningsservice samler ind til

I Forskningsservice håndteres og registreres prøvemateriale (blod, urin fæces, ledvæske) i følgende kliniske biobanker under RBGB:

  • Dansk CancerBiobank (DCB)
  • Dansk ReumaBiobank (DRB)
  • Dansk DiabetesBiobank (DDB)
  • Dansk ForskningsBiobank (DFB)

Prøveindsamling

For at kunne vælge en af de kliniske biobanker under RBGB, er det et krav, at prøverne der indsamles er kliniske – dvs. at de tages i forbindelse med diagnostik, behandling og/eller monitorering af patienter.

Hjælp fra RBGB til indsamling af prøver

Hvis der skal indsamles prøvemateriale fra patienter med en sygdomskategori, der er dækket af en af de overnævnte biobanker, og prøverne er kliniske, kan du ansøge RBGB om hjælp til indsamling og opbevaring af biologisk materiale. Du kan enten kontakte den lokale projektleder for blodindsamling på Blodprøver og Biokemi, Marina Bjørling-Poulsen (marina.bjoerling-poulsen@rsyd.dk; tlf. 2490 8713) eller sekretariatet for RBGB (RBGB.sekretariat.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk; tlf. 3868 9812 / 3868 9132).

Dansk Forskningsbiobank (DFB) under RBGB

Under RBGB findes også Dansk Forskningsbiobank (DFB), som muliggør projektindsamlinger, hvor kriterierne for de kliniske biobanker ikke er opfyldt. For eksempel er det muligt via DFB at foretage indsamling til biobank, hvor prøvetagning ikke nødvendigvis sker i umiddelbar tilknytning til patientbehandling. Hvis du ønsker at foretage biobankindsamling via Dansk Forskningsbiobank, kan der, som beskrevet ovenfor, tages kontakt til enten den lokale RBGB projektleder på Blodprøver og Biokemi eller sekretariatet for RBGB for en nærmere drøftelse af mulighederne.

Projektanmeldelser

Ifm. med dataanmeldelse samt anmeldelse til VEK er det vigtigt at angive, at RBGB benyttes til indsamling af prøverne. Se RBGB's vejledning for forskere, hvori det er beskrevet, hvordan RBGB bør tænkes ind i protokol, deltagerinformation, anmeldelse på fortegnelse mv. RBGB-Vejledning til forskere. 

Volumen ved prøvetagning og til nedfrysning

Når du ansøger hos VEK, skal du angive, hvor meget blod du ønsker at udtage fra hver patient. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der er forskel på mængden af blod, der udtages fra patienten, i forhold til mængden der efterfølgende kan fryses til biobank.

Videnskabsetisk Komité (VEK) skal informeres om samt godkende blodvolumen ved blodprøvetagning.

Oftest nedfryses plasma eller serum, hvor blodcellerne er frasorteret, hvilket betyder, at det volumen der fryses ned til biobank, er mindre end det udtagne blodvolumen. Billedet herunder viser et centrifugeret EDTA-glas med adskilt plasma og buffy-coat samt det nederste lag af røde blodlegemer.

I "Volumen til nedfrysning fra forskellige prøvetagningsrør" kan ses antal ml og hvilke materialetyper der fås ud fra forskellige rørtyper og prøvemængder.

Vejledning omkring volumen ved prøvetagning finder du under ”Analyser” ”-> Hvor meget blod må jeg tage på projektdeltagere”.

Blodprøveglas

Hvilke blodmaterialer skal jeg gemme i biobanken?

Valget af materiale, der skal gemmes i biobank, afhænger af de analyser, der ønskes at kunne udføre.

  • Fuldblod tages i glas, der indeholder antikoagulans og dermed stopper koagulationsmekanismerne.
  • Buffy-coat (indeholdende hvide blodceller) isoleres efter centrifugering af fuldblod taget i glas med antikoagulans. 
    Når fuldblod eller buffy-coat optøs fra biobank, vil de røde blodceller i blodet hæmolysere/gå i stykker. Dette gør, at fuldblod samt buffy-coat fra biobank primært egner sig til DNA-analyser og lignende.
  • Plasma fås ved at centrifugere en antikoaguleret blodprøve (f.eks. EDTA, LiHep, Citrat). 
    Ved centrifugeringen adskilles cellerne i blodet fra resten, som kaldes plasma. Plasma indeholder koagulationsfaktorer.
  • Serum fås ved at centrifugere en koaguleret blodprøve, og tages dermed i et glas der ikke er tilsat antikoagulans, men derimod en clot-aktivator. (f.eks. rødt tørglas eller gult gelglas). Når blodet koagulerer, forbruges koagulationsfaktorer. Serum ligner altså på mange måder plasma i sammensætning dog med fravær af koagulationsfaktorer. 

Blod:

  • Serum
  • Serum-gel
  • EDTA plasma
  • EDTA buffy-coat (celleholdige lag efter centrifugering af EDTA blod)
  • Citrat plasma
  • Li-hep plasma
  • EDTA fuldblod
  • Pax-gene (RNA)

Andet materiale:*

  • Urin
  • Fæces
  • Biopsi
  • Spyt
  • Spinalvæske
  • Andet – efter aftale

* Bortset fra urin skal andet materiale indsamles af forsker selv og afleveres til OUH’s Forskningsservice til opbevaring.

APPFWU02V