Ansøgning - indhold
Når du søger funding er der forskellige indholdsdele, som karakteriserer den gode ansøgning.
Når du skriver en ansøgning skal du tage følgende i betragtning
Resume er ikke lig en lægmandsbeskrivelse – om end de kan minde om hinanden. Et resume er således ikke rettet mod lægmand og kan derfor godt indeholde flere fagtermer end lægmandsresumeet.
Et resume
- er en kortfattet gengivelse (normalt ½-1 side) af aspekterne i din projektbeskrivelse.
- skal kunne læses selvstændigt
- bruges ofte til at grovsortere ansøgningerne. Dit resume skal således være med til at overbevise bedømmerne om, at dit projekt er interessant og relevant og ligger inden for opslagets formål
- bør kunne give svar på
- Formålet med projektet: Hvad sigter projektet mod at opnå og hvilken betydning kan det have i forhold til forskningsområdet / samfundet? (direkte eller afledte effekter).
- Hvorfor det er dig/dit team, der skal udføre projektet? Jeres ekspertise, erfaringer og kvalifikationer
- Hvorfor projektet kan/skal udføres nu – fx baggrund og videnskabelig kontekst, som projekt er indlejret i.
- Hvilke centrale metoder, teknikker eller tilgange, som anvendes i forskningsprojekt til efterlevelse af hypotesen
- Hvilke forventede resultater projektet vil afstedkomme - og hvordan de vil bidrage til den videnskabelige viden inden for området (perspektivering).
En lægmandsbeskrivelse
Din lægmandsbeskrivelse skal kunne læses af ikke-forskere. Det er derfor vigtigt, at der ikke indgår fagtermer og forkortelser heri.
En lægmandsbeskrivelse
- er en kortfattet gengivelse (normalt ½-1 side) af aspekterne i din projektbeskrivelse.
- skal kunne læses selvstændigt
- bruges ofte til populærvidenskabelig formidling, fx opslag på hjemmesider mv.
- bruges ofte til administrativt at grovsortere ansøgningerne. Lægmandsresumeet skal således være med til at overbevise forskningssekretariatet om, at dit projekt er interessant og relevant og ligger inden for opslagets formål
- vurderes i nogle fonde af patienter- og pårørende til vurdering af projektets betydning for dem/samfundet
- bør kunne give svar på
- Formålet med projektet: Hvad sigter projektet mod at opnå og hvilken betydning kan det have i forhold til forskningsområdet / samfundet? (direkte eller afledte effekter).
- Hvorfor det er dig/dit team, der skal udføre projektet? Jeres ekspertise, erfaringer og kvalifikationer
- Hvorfor projektet kan/skal udføres nu – fx baggrund og videnskabelig kontekst, som projekt er indlejret i.
- Hvilke centrale metoder, teknikker eller tilgange, som anvendes i forskningsprojekt til efterlevelse af hypotesen
- Hvilke forventede resultater projektet vil afstedkomme - og hvordan de vil bidrage til den videnskabelige viden inden for området (perspektivering).
Protokol og projektbeskrivelse er to forskellige ting. Du kan finde nogle gode råd til din projektbeskrivelse på siden: Hvordan skrives en projektbeskrivelse?
Er du overhovedet den rette person til at søge fonden/være projektleder for projektet?
Dine kompetencer skal fremgå af dit CV. Hvis fonden har en retningslinje for, hvordan CV’et skal opsættes / længden på dit CV, så gør brug heraf, da din ansøgning ellers kan falde på formalia.
SDU afholder ligeledes webinar i det at skrive funding-CV. Se her
Følg fondens krav. Typisk ønskes der en publikationsliste for de seneste 5 år, hvor de nyeste skal fremgå først.
Lav et realistisk budget. Det giver bedømmerne/fonden indtryk af, at dit projekt er gennemtænkt.
Når du udarbejder et budget til en fondsansøgning, er det vigtigt, at du medtager alle relevante omkostninger og udgifter, der er forbundet med dit projekt eller din aktivitet.
Fondene ønsker, at dit budget giver dem svar på følgende spørgsmål:
- Hvad koster projektet?
Alle udgifter, som kan henføres til projektet bør medtages. Også dem, der ikke søges dækning til hos fonden - Hvilke budgetposter søges dækket hos fonden?
Specificer hvilke udgifter, du ønsker fonden skal dække - Har du allerede modtaget bevilling fra andre fonde? Og til hvad?
Medtag informationen om at andre fonde finder dit projekt støtteværdigt. Hvilke budgetposter dækker de andre fonde? - Søger du midler hos andre fonde?
Ikke alle fonde dækker alt. Er der budgetposter, som du endnu ikke har fået dækket, så vær eksplicit herom i budgettet - Medfinansiering fra arbejdsstedet?
Har OUH eller SDU udvist interesse i projektet? Så vis i dit budget at du også har støtte fra dit arbejdssted. Det kan fx være i form af VIP eller TAP-løn. Faciliteter, software licenser, udstyr / driftsudgifter relateret hertil. -
Overhead
Hvor sender du din ansøgning fra? Og hvem administrerer din bevilling?Fonde har forskellige holdninger til overhead. Nogle fonde giver ikke midler til overhead mens andre gør. Der kan ligeledes være forskel på størrelsen af overhead afhængigt af hvem der administrerer bevillingen.
ForskerService på OUH kan
o hjælpe dig med at finde lønninger og PL-regulere fremtidige udgifter
o Er med til at sikre at korrekt beregning af overhead
Hvis du er i tvivl om budgettet, er du velkommen til at kontakte enten OUH Preaward forskerstøttefunktion (OUH.Funding@rsyd.dk), ForskerService (reg.forskerservice@rsyd.dk ) eller Syddansk Forskerstøtte.
Husk
Følg altid fondens eventuelle retningslinjer eller specifikke krav til budget
Søg ikke til budgetposter, som fonden har specificeret de ikke dækker
Søg ikke mere end hvad fonden har som max grænse i opslaget
Dit budget skal være realistisk og bør indeholde alle relevante udgifter
- Periodiser budgettet så det passer til din ansøgnings tidsplan
- Brug så vidt muligt faktiske lønomkostninger i budgettet. PL reguler fremtidige lønninger.
Du kan have lavet en rigtig god ansøgning. Men er der formelle fejl i dit budget, kan du risikere at din ansøgning afvises.
Det er vigtigt, at du kun vedlægger de nødvendige bilag.
En protokol er ikke det samme som en projektbeskrivelse.
En protokol og en projektbeskrivelse er to forskellige typer dokumenter der retter sig mod forskellige målgrupper, som har forskelligt fokus – og som skrives på hver deres måde.
Protokollen
Er er en udførlig plan og længere end projektbeskrivelsen. Protokoller bruges til at sikre standardisering af dataindsamling og analyse, beskytte forsøgspersoners sikkerhed og evaluere interventionsmetodernes effektivitet. Protokollen retter sig til en mere specialiseret målgruppe, fx videnskabsetisk komite.
Kendetegn ved en protokol
En protokol er en detaljeret plan eller vejledning, der beskriver metoderne, procedurerne og retningslinjerne for udførelsen af et eksperiment i detaljer, en undersøgelse eller en klinisk afprøvning.
Protokoller bruges til at sikre standardisering af dataindsamling, vurdere patienternes sikkerhed og effektiviteten af interventionsmetoderne, samt er med til at sikre troværdighed og reproducerbarhed af forskningsresultaterne.
Protokollen…
- Er en struktureret og detaljeret plan, der beskriver forskningsmetoderne, procedurerne og retningslinjerne for studiet eller det kliniske forsøg. Protokollen er detaljeret og præcis for at sikre, at studiet kan repliceres og følges korrekt af forskere og andet personale
- Tydeliggør formålet med studiet eller den kliniske afprøvning samt de specifikke forskningsspørgsmål, der ønskes besvaret.
- Beskriver de anvendte forskningsmetoder og det overordnede studiedesign, herunder hvilke data, der skal indsamles og hvordan. Kan også indeholde beskrivelse af de tests, apparatur eller interventioner, der anvendes.
- Specificerer kriterierne for inklusion og eksklusion af deltagerne samt fremgangsmåde for rekruttering og samtykke.
- Beskriver detaljeret hvordan data skal indsamles, dokumenteres og analyseres. Det kan omfatte beskrivelser af de anvendte statistiske metoder og analyseplanen
- Omfatter overvejelser og retningslinjer vedrørende etiske spørgsmål, herunder beskyttelse af forsøgspersonernes rettigheder, fortrolighed, godkendelse fra etisk komite og eventuelle risici eller bivirkninger.
- Indeholder normalt en tidsplan for forskningsaktiviteter og angiver de nødvendige ressourcer, personale og budget for at gennemføre studiet.
- Skal godkendes af relevante instanser, så som etisk komite, universitetet mv. Den kan revideres for at imødekomme evt. ændrede omstændigheder eller behov.
Disse kendetegn sikrer, at protokollen fungerer som en vejledning og reference for forskerne og forskningspersonalet, samt er med til at sikre et højt videnskabeligt niveau og en etisk forsvarlig forskningspraksis.
Projektbeskrivelsen
Er et forholdsvis kort læsevenligt dokument, der anvendes til at beskrive og planlægge forskningsprojekter som helhed, sikre relevans og sammenhæng i projektet samt er med til at lette kommunikationen mellem forskere, interessenter og fonde.
Projektbeskrivelsen retter sig til en bredere og oftest ikke-specialiseret målgruppe, så som fonde.
Kendetegn ved en projektbeskrivelse
En projektbeskrivelse er en mere overordnet beskrivelse af formålet, målene, omfanget og de forventede resultater af forskningsprojektet. Projektbeskrivelsen bruges til at skitsere den videnskabelige og kliniske baggrund for projektet, identificere forskningshypoteser, forskningsmetoder- og design, samt angive ressourcer og tidsramme for projektet.
Projektbeskrivelser anvendes til at beskrive og planlægge forskningsprojekter som helhed. De hjælper med at identificere behovet for forskning, sikre relevans og sammenhæng i projektet, samt til at skabe en klar kommunikation og forståelse blandt forskere, interessenter og fonde.
Projektbeskrivelsen
- Klargør formålet med projektet samt de overordnede mål, der ønskes opnået gennem projektet. Det kan fx være at undersøge effekten af en ny behandlingsmetode eller identificere risikofaktorer for en bestemt sygdom
- Definerer omfanget og afgrænsningen af projektet. Det inkluderer en beskrivelse af hvilke aktiviteter og aspekter, der vil blive dækket af projektet og hvilke der ligger uden for dets rammer
- Beskriver den overordnede tilgang og metode, der vil blive anvendt i projekt i projektet. Det kan omfatte beskrivelser af dataindsamlingsmetoder, analysemetoder og evt. statistiske tilgange til at undersøge forskningsspørgsmålene.
- Angiver de nødvendig ressourcer, herunder økonomiske midler, personale, udstyr og faciliteter, der vil være nødvendige for at gennemføre projektet
- Inkluderer en tidsplan der angiver de forskellige faser og aktiviteter i projektet samt vigtige milepæle og deadlines. Dette hjælper med at sikre at projektet forløber effektivt og i overensstemmelse med planen.
- Identificerer relevante interessenter som fx samarbejdspartnere, fonde, organisationer eller patientgrupper, der kan være involveret i projektet. Det kan også beskrive den forventede rolle og bidrag fra hver interessent
- Adresserer potentielle risici og udfordringer, der kan opstå i løbet af projektet, samt identificerer de etiske overvejelser og retningslinjer, der skal overholdes
- Angiver de forventede resultater eller outcome samt formidlingsplaner
Disse kendetegn er med til at sikre at projektbeskrivelen fungerer som en overordnet vejledning til at definere, planlægge og styre forskningsprojektet som helhed. Projektbeskrivelsen hjælper med at sikre klarhed, sammenhæng og effektiv gennemførelse af forskningsprojektet.