David Füchtbauer

 

Gut Fungi in Inflammatory Bowel Disease. A study of the intestinal mycobiome in inflammatory  bowel disease and the healthy gut, in collaboration with the NORDTREAT Group.

Baggrund

Kronisk tarmbetændelse (IBD) omfatter to kroniske tarmsygdomme colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohn’s sygdom. Symptomerne på IBD er mavesmerter, blodig diarré, vægttab, træthed og i en række tilfælde symptomer fra led, hud og øjne. Sygdommene rammer ofte yngre på 15-30 år, og kan påvirke hverdagen i en grad, at mulighederne for at studere, arbejde og have et normalt socialt liv nedsættes betydeligt, med stor negativ indflydelse på
deres livskvalitet.

Desværre ser vi i disse år en alarmerende stigning i antallet af patienter, der rammes af IBD. I Norden er 0,5-1% af befolkningen ramt. Sygdommene opstår som en kombination af arv og miljø faktorer, og i relation til sidstnævnte er der i de seneste år sket mange fremskridt i forståelsen af det sammenspil, der er mellem patientens immunforsvar og de mikroorganismer, der er i tarmen.

Undersøgelserne har fokuseret på bakterier, mens svampefloraens betydning kun er sparsomt belyst.
Nye forskningsdata tyder på, at svampefloraen er ændret betydeligt hos IBD patienter, og at enkelte svampetyper dominerer hos patienter, der har opblussen af deres kroniske tarmbetændelse. Vi ved endnu ikke om den ændrede svampeflora er en del af årsagen til, at man får disse sygdomme, eller om det er en konsekvens af sygdommen og behandlingen deraf. 

Forskningsspørgsmål

Vi ønsker at studere tarmens svampeflora hos patienter med ny-diagnosticeret kronisk tarmbetændelse og sammenligne dette dels med patienter, der har symptomer på IBD, men hvor dette blev afkræftet, og dels med raske kontroller.

Metode

Igennem en internationalt kohorte (NORDTREAT studiet) får vi adgang til helbredsoplysninger, vævsprøver og afføringsprøver på op imod 800 patienter fra hele Norden (100 patienter fra OUH/Svendborg), der udredes på mistanke om IBD. Sammensætningen af svampefloraen undersøges i afførings- og vævsprøver og sammenholdes med de kliniske data.

Svampeanalyserne vil foregå på Universitet i Kiel, hvor en af de fremmeste forskningsgrupper i analyser af bakterie- og svampefloraen vil danne rammen om laboratoriearbejde. Igennem NORDTREAT samarbejdet kan vores resultater om svampefloraen i tarmen integreres med resultater om kost, sygdom, gener og bakterier fra vores samarbejdsparter i Oslo, Örebro, Reykjavik og Åbenrå.

Det internationale samarbejde giver en enestående mulighed for at undersøge det komplekse sammenspil, imellem de mange faktorer, der kan have betydning for udvikling af kronisk tarmbetændelse og på sigt forbedre den enkelte patients behandling ved
hjælp af såkaldt personlig medicin. 

Klinisk betydning og perspektiv

Når IBD-diagnosen er stillet, er det meget individuelt om medicinsk behandling kan bringe tarmsygdommen hurtigt og langvarigt under kontrol. Lykkes dette ikke, og udvikler tarmsygdommen et mere alvorligt forløb, må der tages mere avanceret og dyr medicin i brug, de såkaldte biologiske lægemidler. Men der vil fortsat være en betydelig gruppe af patienter, hvor den medicinske behandling svigter, og hvor det er nødvendigt operativt at fjerne dele eller hele tyktarmen, samtidig med at der anlægges en stomi, hvor tarmen bliver lagt ud til huden. 

Vi mangler i dag redskaber til bedre at kunne forstå mekanismer der er af betydning for den enkelte patients sygdomsforløb. Svampefloraen i tarmen kan være en vigtig brik i et kompleks samspil af gener, bakterier, svampe, proteiner og kost, som vi endnu mangler forståelse for, og som vi her får en enestående chance for at undersøge. Kendskab til dette er endnu et skridt på vejen for at afdække eventuelle nye behandlingsmetoder af disse sygdomme. 

Patient- og pårørendeinddragelse

Patienter med IBD og pårørende har læst og givet input til projektbeskrivelsen for at sikre relevans i forskningen. Colitis-Crohn Forening i Danmark er en vigtig samarbejdspartner i NORDTREAT studiet.