Nyt studie: Spar på ilten efter hjertestop

Når patienter ligger i koma på en intensiv afdeling i dagene efter et hjertestop, får de en behandling, der regulerer deres temperatur, vejrtrækning, ilt og blodtryk. Men hvor meget ilt skal de have for bedst muligt at forebygge, at de får skader på hjernen eller dør? Det har forskere på OUH og Rigshospitalet undersøgt i et nyt, dansk studie, der netop er trykt i det velansete tidsskrift New England Journal of Medicine.

- Der har været mange spekulationer om, hvorvidt et for højt eller lavt iltniveau var farligt i intensivbehandlingen, og om det påvirkede risikoen for at få senfølger i hjernen. Vores studie viser, at det ikke gavner at skrue op for ilten, men at man godt kan holdet det på et lavt niveau, uden at det får konsekvenser for patienter i koma efter et hjertestop, siger overlæge og forsker på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V på OUH, Henrik Schmidt.

Studiet ved navn BOX er et samarbejde mellem Hjertemedicinsk Afdeling B og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V på OUH og Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme. Her har man undersøgt effekten af en større eller mindre dosis ilt hos i alt 800 patienter indlagt i koma efter at være blevet genoplivet fra et hjertestop.

Ilt kan forlænge tiden i respirator

Patienter er stadig nødt til at få en vis mængde ilt, når de er i koma. Men studiet afkræfter, at der skulle være fordele ved at lægge iltniveauet kunstigt højt hos patienter i koma efter hjertestop, fordi det ikke har indflydelse på patientens risiko for at dø eller få neurologiske skader, om de får en større eller mindre mængde ilt. Samtidig er der mange gode grunde til at holde igen med ilten.

- Fordelen ved ikke at skulle have det høje iltniveau i blodet er, at patienterne kan komme tidligere ud af respiratoren og samlet set får større mulighed for en kortere behandling og et bedre forløb i sidste ende, siger Henrik Schmidt, og fortsætter:

- Det at ligge i respirator er meget hårdt for kroppen, fordi musklerne svækkes. Så jo længere tid, du er i respirator, jo længere tid vil du derfor typisk skulle bruge på din genoptræning. Samtidig er der altid en større risiko for komplikationer som f.eks. lungebetændelse, når du ligger i respirator.

Forskerne forventer derfor, at hospitaler både nationalt og internationalt i fremtiden vil give mindre ilt end hidtil til patienter, der ligger på intensiv efter hjertestop.

Resultaterne af studiet ved navn BOX er præsenteret på årets ESC-kongres (European Society of Cardiology), hvor hjertelæger fra hele Europa er samlet i Barcelona.

Fakta:

• I Danmark får omkring 5.000 personer hjertestop uden for hospitalet hvert år. I Europa er tallet anslået 500.000.
• Omkring en fjerdedel af de danske personer med hjertestop genoplives. Af dem er omkring halvdelen uden bevidsthed, når de kommer ind på hospitalet. Her bliver de overvåget og behandlet på en intensiv afdeling, der blandt andet regulerer deres blodtryk, temperatur og hvor meget ilt de får.