Skip til primært indhold

Generel klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen på Odense Universitetshospital, Hudafdeling I og Allergicentret.

Præsentation af afdelingen

I-ambulatorium

Kælder, stue og indgang 141/142

I-ambulatorium 7.sal

7. sal på Patienthotellet

I-sengepladser

FAM CAP vest

Allergicenter

1. sal indgang 141/142

Afdelingsledelse

Ledende overlæge Sigurd Broesby-Olsen
Oversygeplejerske Mette Maria Skjøth

Oversygeplejerske

Mette Maria Skjøth

Afdelingssygeplejerske

Maria Kofoed Jensen, 7. sal Dagklinik

Afdelingssygeplejerske

Bettina Trettin, Ambulatoriet

Afdelingssygeplejerske

Lone Englund, Allergicentret

Afdelingen har professorer, overlæger, afdelingslæger og læger i hoveduddannelse, samt intro-læger og ph.d.-studerende.

Uddannelsesmæssige forhold

Afdeling I uddanner sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistent elever.

Der er 3 kliniske vejledere i afdelingen. De kliniske vejledere varetager uddannelsen af sygeplejestuderende i samarbejde med det øvrige personale. Der er to praktikvejledere i ambulatoriet 7.sal, som tager sig af uddannelse af social og sundhedsassistent elever. Hudafdeling I og Allergicentret har derudover et samarbejde med Uddannelsesenheden med tilknytning af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

I-ambulatorium

Tina H. Madsen (3/4 semester)

I-ambulatorium 7.sal

Charlotte Schou ( 1/2/6.semester)

Helle Olesen, Iklima Køycû (praktikvejledere)

Allergicenter

Marianne Ringsing (3/4. semester/ internationale studerende)

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Anette Mussmann

Der er i 6 måneder tilknyttet 2 medicinstuderende. Ud af de 6 måneder er de 6 uger i klinik. De skal færdiggøre deres kandidatspeciale i de 6 måneder.

Forskning er en kerneopgave for et universitetshospital og bidrager til et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø. Dette indebærer bl.a. iværksættelse af videnskabelige projekter. Afdelingens forskning er primært anvendelsesorienteret med udgangspunkt i opgaver inden for diagnostik, forebyggelse og behandling. Afdelingen samarbejder med andre forskningsenheder i ind- og udland. Der er fokus på øget internationalisering. Forskningsenhedens hjemmeside findes på SDU’s hjemmeside. Afdelingen har desuden eliteforskningscentret ORCA.

Der er ansat 3 kliniske sygeplejespecialister, som har igangværende projekter i forhold til udvalgte patientgrupper og sygepleje til disse. Derudover er der i afdelingen en sygeplejerske og ph.d. studerende.

I-ambulatorium

Telefon 65 41 27 12

I-ambulatorium 7.sal

Telefon 65 41 27 10

Allergicenter

Telefon 65 41 36 21

Præsentation af de enkelte afsnit

Patientgrundlaget i ambulatoriet er både børn og voksne. Der modtages patienter til undersøgelse, behandling og pleje af mange forskellige dermatologiske og venerologiske lidelser. Det kan være patienter med immunologiske sår eller patienter med bulløse lidelser, patienter med eksem eller psoriasis og patienter med hud- eller modermærkekræft. Derudover modtager afdelingen patienter til undersøgelse og behandling for kønssygdomme. Afdelingen modtager også børn med genetiske syndromer og patienter med allergiske lidelser

Afdelingen er et ambulatorie og patientgrundlaget er både børn og voksne i alle aldre. Vi modtager patienter fra hele landet.  De henvises med mistanke om forskellige allergiske lidelser f.eks. over for medicin eller fødevare. Patienterne udredes ud fra sygdomshistorie og symptomer blandt andet ved priktest og provokation. En stor gruppe af disse har astma, eksem og fødevareallergi. Afdelingen har landsdelsfunktion i Mastocytose.

Ambulatoriet 7. sal ser patienter til konsultation omkring den planlagte behandling som er igangsat på ny-sporet. I ambulatoriet 7. sal fortsætter patienten sit videre forløb. Patienterne kan komme med korte eller lange intervaller, alt efter patientens behov. Man kan desuden møde patienter til oplæring i injektionsteknik, samt udredes for kontaktallergi eller inhalationsallergi. Afsnittet har landsdelsfunktion i hereditært angioødem (HAE).

I afdeling I arbejder vi ud fra ”Strategi for sygeplejen”, OUH’s samlede strategi for sygeplejen.

På OUH arbejder vi med kodekset ”patienten først”. Afsnittene arbejder overordnet ud fra dette kodeks.

Sygeplejen i afdeling I tager udgangspunkt i patientens helhedssituation. Der kan være mange forhold og problemstillinger som har indvirkning på patienter med allergi og/eller hudsygdom.

Nogle af de sygeplejefaglige fænomener den studerende kan møde kan være:

  • Kløe, smerter og infektion i huden, ødemer, sår, eksem, kredsløbsinsufficiens, hygiejne, hudens udseende, hvordan føles huden?
  • Nedsat appetit, træthed, temperaturstigning, dehydrering, nedsat mobilisering
  • Body image
  • Familiesygepleje
  • Mestring
  • Vejledning/undervisning
  • Klinisk beslutningstagen

  • Refleksion

De 3 afsnit er organiseret med et lederteam bestående af en afdelingslæge og en afdelingssygeplejerske, der har det overordnede ansvar for plejen og behandling af den enkelte patient i afsnittet.

Sygeplejerskerne arbejder i forskellige funktioner. Antallet af sygeplejersker varierer afhængig af patientkategorier og opgaver. I nogle funktioner udfører sygeplejerskerne selvstændig sygepleje, og i andre funktioner arbejdes der tæt sammen med en læge.

De patienter som har behov for længerevarende sygepleje af fx behandling af sår og eksem, kommer i ambulatoriet 7.sal, som ligger på 7. sal på patienthotellet. Alle tre afsnit samarbejder om at skabe et sammenhængende forløb for patienterne.

Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse

I de enkelte afsnit tilstræbes det, at den studerende går sammen med kliniske vejledere. Når de studerende skal med i andre funktioner, følger de med de pågældende sygeplejersker. De kliniske vejledere har ansvar for uddannelsen af studerende og elever i afsnittene. Personalet på afsnittet og klinisk vejleder har et tæt samarbejde omkring de studerende og SSA-elever. De kliniske vejledere fungerer som rådgiver og vejleder for personalet, i relation til de uddannelsesmæssige forpligtigelser over for de studerende og SSA-elever. Der vil være mulighed for studiebesøg i de enkelte afsnit.

En 17-årig kvinde henvises akut pga. opblussen i sin Atopiske Dermatitis (børneeksem). Hun har haft Atopisk Dermatitis, siden hun var 3 måneder. I begyndelsen havde hun eksem i ansigtet, på arme og ben, senere især i albuebøjninger, knæhaser og ved håndled og ankler. Nu har hun fået et voldsomt udbrud af eksem over hele kroppen. Eksemet klør så meget, at hun ikke kan sove om natten, men må stå op og tage kolde brusebade. Eksemet væsker, og huden er rød, skællende og tyk.

Hendes eksem plejer at forsvinde om sommeren, hvor hun holder sig meget ude, men i år har sommeren været våd og kold. Samtidig er hun stresset, fordi hun læser til eksamen. Ved konsultationen får hun foretaget en hudpodning. Hun får røde bade og får behandling med steroidcreme en gang om dagen og fugtighedscreme to gange om dagen.

Hun ved en del om sin sygdom, men har ikke selv taget ansvar for behandlingen og har i de sidste år helst ville ignorere sygdommen. Hun har brug for støtte til at få bearbejdet det at have en kronisk eksemsygdom, at være sammen med ligestillede og at få forklaringer på, hvordan hun skal bruge de forskellige behandlingsmidler fremover.

Allerførst skal hun naturligvis have behandlet sin hud, så hun kan få ro i huden og dermed mulighed for at sove og koncentrere sig om at komme igennem sin sidste eksamen.

Patienten har ikke sovet ret meget om natten på grund af kløe og smerter i huden. Hun ringer til egen læge om morgenen. Egen læge vurderer at hun skal ses af en hudlæge. Lægen kontakter Hudafdeling I og får en akut tid i ambulatoriet samme dag og patienten bliver set af en speciallæge i hudsygdomme. Lægen mener, at der sandsynligvis kan være tale om en infektion i patientens eksem.

Patienten er træt og trist og magter ikke selv at smøre sig. Derfor foreslås det, at hun bliver indlagt på akutafdelingen (FAM CAP vest) til pleje og behandling. En sygeplejerske fra ambulatoriet varetager hudplejen, mens FAM CAP vest tager sig af anden behandling samt de daglige behov igennem døgnet. Hudafdelingen foretager en sygeplejefaglig vurdering og planlægger sygeplejen. Patienten bliver behandlet efter ordinationer, som blandt andet indebærer røde bade og smørebehandling. Sygeplejersken plejer og behandler patientens hud til den er i bedring efter et par dage.

Efter en uge er patientens hud helet så meget, at hun kan udskrives. Hun skal fortsat behandles med steroidcreme. Derfor samarbejder sygeplejersken med patienten om, hvordan hun skal trappe ud af smøring med hormoncremen. Patienten får en tid i ambulatoriet 7. sal 4 uger efter udskrivelsen.

Dreng på 4 år med atopisk dermatit og astma henvises fra egen læge med mulig anafylaktisk reaktion på peanuts. Han kommer i afdelingen med mor og far, hvor der indhentes anamnese, der laves priktest, vejledes i smøring og der tages blodprøver.

Ud fra historien får drengen allerede ved 1. besøg udleveret Epipen og der vejledes i diæt ved diætist. Der aftales en tid til provokation og lægetid, som typisk ligger samme dag. På provokationsdagen finder vi drengen allergisk over for peanut med en tærskel på 311 mg. Familien vejledes på ny i at begå sig i hverdagen med en fødevareallergisk dreng og der planlægges fremtidigt besøg.

Studierammer i afdelingen

Din praktik vil primært foregå på et af de tre afsnit, men med mulighed for studiebesøg i den afdeling som ikke er den primære.

Her er eksempler på forskellige funktioner som den studerende kan blive præsenteret for.

Servicestue

Akutte patienter, Iontoforese (svedbehandling), smørevejledning og behandling, prøvetagning til analyse og vortebehandling, og konsultation med scabies patienter

Lysbehandling

­Der gives lysbehandling til patienter med forskellige hudsygdomme som for eksempel pustulosis palmo plantaris, eksem og psoriasis.

Tumor/nævus TN

­På tumor/nævus stuerne kommer patienter med hud - og modermærkekræft. Patienterne kommer til kontrol og behandling af disse sygdomme.

PDT-behandling – Photo dynamisk terapi – rødt lys

­Denne behandling gives til patienter som skal behandles for hudkræft.

KIR – kirurgisk laser

­Behandling af patienter med blivende forandringer i huden såsom acne-ar, Xantalasma/kolesterolaflejringer i huden, NdYag laser, CO2 laser.

IPL – hårfjerning

­Her fjernes sorte hår på synlige steder på kroppen. Typisk i ansigtet.

NY – ny henviste patienter

­Patienter på dette spor bliver vurderet af en speciallæge i samarbejde med en sygeplejerske. Der bliver vurderet hvilket forløb patienten skal tilbydes til videre behandling på afdeling I.

DK-spor

­Patienter kommer her til vurdering af længere varende behandlinger af en speciallæge og en sygeplejerske.

SY-spor

­Her foregår der behandlinger i form af bade, smørebehandlinger, sårpleje og oplæring i injektionsteknik.

Kontrolspor

­Her kommer patienten til almindelig kontrol.

Bio-spor

­Her ses primært patienter med psoriasis i biologisk behandling.

BG-spor

­Her kommer børn og unge med genfejl specifikt i hudorganet.

HAE-spor

­Her kommer patienter fra hele landet til kontrol af den arvelige sygdom Heriditært angioødem(HAE).

Eksemklinik

­Her er tilknyttet et lægespor samt allergilaboratoriet hvor sygeplejersker tester patienter.

  • Udredning for penicillin- og lægemiddelallergi.
  • Udredning af børn og voksne med fødevareallergi.
  • Mastocytose-patienter
  • Vaccinationer for allergier.
  • Komplicerede Urticaria-patienter.
  • Høfeber-patienter
  • Ambulatoriefunktion til nye patienter samt patienter i forløb

Afdelingens læringsmiljø

I en læringssituation i afdelingen indgår der tre led:

  • en studerende/elev,
  • en vejleder, og
  • indhold.

I en læringssituation er der samspil mellem den studerende/eleven, vejlederen og det indhold, som skal læres.

Den studerende/elevens læring foregår inden for en hospitalskontekst. Det vil sige at læringssituationen foregår:

  • I forskellige patientsituationer
  • I samarbejde med praksisfællesskabet på afsnittet
  • I samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere
  • I en kontekst som overordnet set bestemmes af OUH’s strategier, mål og værdierne bag disse.

Den første samtale om den individuelle studieplan

En individuel studieplan er et skriftligt resultat af planlægnings – og evalueringssamtaler i den kliniske undervisningsperiode mellem den sygeplejestuderende og klinisk vejleder samt evt. ad hoc vejleder. Ved første samtale udarbejdes den individuelle studieplan, som justeres løbende ved efterfølgende samtaler.

Den individuelle studieplan ser vi som meget vigtig, idet den er med til:

  • At der skabes et fælles grundlag for samarbejdet i relationen mellem den studerende og vejlederen i den kliniske undervisningsperiode
  • At der skabes et fælles vejledningsgrundlag mellem den studerende og vejlederen med henblik på planlægning af en studieplan for den studerendes studie i klinisk undervisning.

Målet for den første samtale om den individuelle studieplan ser vi er:

  • At den studerendes forudsætninger samt forventninger til vejlederen og det kliniske undervisningssted er afklaret
  • At den studerendes og vejlederens forventninger er samordnet
  • At det kliniske undervisningssteds læringstilbud ud fra muligheder og rammer er afklaret
  • At være i og uden for et praksisfællesskab er drøftet
  • At der er lavet aftaler mellem studerende og vejleder i forhold til:
  • Samarbejde
  • Hvordan og hvor ofte der skal evalueres i den kliniske undervisningsperiode
  • Midtvejssamtale
  • Planlagt studieaktivitet
  • Intern prøve
  • Evalueringspraksis
  • At konklusionen på samtalen er noteret i den individuelle studieplan

Hvem deltager ved den første samtale om den individuelle studieplan?

Den studerende og klinisk vejleder.

Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan deltage ved behov samt ad hoc vejleder.

Hvornår og hvor holdes den første samtale om den individuelle studieplan?

Inden for de første 14 dage i den kliniske undervisningsperiode på det kliniske undervisningssted.

Samtalen varer ca. 1 time. Efter studiesamtalen forventes det at den studerende udarbejder en individuel studieplan sammen med vejleder, som lægges på Praktikportalen.

Der kan etableres studiebesøg i de andre afsnit end dit primære.

Studieforløb/-ophold

Den daglige mødetid er i tidsrummet mellem kl. 7.30 til 16.00 fra mandag til fredag. Du har en ugentlig studiedag, som planlægges sammen med klinisk vejleder. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at bruge studiedage i afdelingen. Ved sygdom ringes på det enkelte afsnits nummer om morgenen efter kl. 7.30. Raskmelding foregår på samme nummer inden kl. 12.

For at du som studerende opnår en forståelse for patientens forløb på tværs af afdelinger og behandlingsafsnit, vil vi i samarbejde med dig tilrettelægge et patientforløb, hvor du følger en hudpatient gennem sundhedsvæsnet.

Et patientforløb kan forstås som summen af aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsnet som en patient eller en defineret patientgruppe oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse.

Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsnet, til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.

Vagter

Du har ikke vagter i dit forløb i afdelingen.

Studiemetoder i afdelingen

I det kliniske forløb er den studerende med i hverdagens arbejde omkring flere patienter. Der vil være fokus på at den studerende arbejder med at få overblik over hvilke observationer og sygeplejehandlinger der er vigtige i forhold til den dermatologiske eller allergologiske patient.

For at hjælpe den studerende med at få overblik over en patient, både i bredden og i dybden, er der udviklet forskellige studiemetoder som kan benyttes, fx sygeplejeprocessen, dokumentationsark, mindmap, model for at lære praktisk sygepleje samt problembaseret læring. Det forventes at den studerende arbejder med studiemetoderne under klinikforløbet. Idet vejledning og undervisning er en stor del af afdelingens virke, forventes det at du i løbet af praktikken, skal initiere en form for undervisning/vejledning af en patient og eller monofagligt eller tværfagligt.

Der afholdes PBL en gang om ugen, hvor både studerende og social- og sundhedselever deltager. Den kliniske vejleder er ordstyrer og tovholder. Der aftales fra gang til gang, hvem der udarbejder en case. Materiale sendes dagen før til deltagerne. Det produkt som den enkelte udleder af casen, skal sendes til deltagerne dagen før næste PBL og produktet skal indeholde kildehenvisninger.

Formålet med PBL er

  • At etablere en fælles refleksion over hverdagens patientsituationer med personale, elever og studerende for at skabe grundlag for en fælles læring og udvikling i form af:
  • ­at forholde sig analytisk og reflekterende til sygeplejen - at sætte ord på sygeplejen
  • ­at få øvelse i at bruge og have gavn af hinandens forskellige erfaring og viden
  • at forholde sig analytisk og reflekterende til det at lære- turde vove sig frem med sin usikkerhed og det den enkelte gerne vil lære 
  • at få fokus på egen læreproces
  • at udvikle evnen til tværfagligt samarbejde

Forslag til litteratur

Amtsrådsforeningen 2003. Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, Højbjerg, Århus Amt. Kvalitetsafdelingen.

Antonovsky, A. 2000, Helbredets mysterium at tåle stress og forblive rask, Kbh., Hans Reitzel.

Bek, S., Bjeld, B. & Olsen, I. F. 2015. Lægemiddelregning, Kbh., Munksgaard.

Birkler, J. 2007. Filosofi & sygepleje, etik og menneskesyn i faglig praksis, Kbh., Gyldendals Bogklubber.

Færch, J. & Aarhus Universitet. Afdeling for, S. 2008. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst: en litteraturbaseret afdækning af hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk sygeplejepraksis, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Færch, J. & Bernild, C. 2015. Pædagogisk reflektionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken, 115, 78-83.

Gottrup, F. & Olsen, L. F. 2013. Sår : baggrund, diagnose og behandling. Kbh.: Nota.

Hansson, B. 2014. Sygeplejerskens relation til patienten. Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Hiim, H. & Hippe, E. 2007. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik, København, Gyldendal.

Hounsgaard, L. O. S., Lene 2014. Sygeplejerskens støtte til patienten.

Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Illeris, K. 2015. Læring, Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Jastrup, S. 2014. Det sygeplejefaglige ræsonement. Klinik : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Kappel, N. 2014. Sygeplejerskens interaktion med patienten.

Patient: grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Larsen, L. O. T., Inger 2000. Sygepleje til patienter med hudsygdomme. Klinisk Sygepleje. Akademisk forlag.

Miller, W. R., Rollnick, S. & Butler, C. C. 2009.

Motivationssamtalen i sundhedssektoren, Kbh., Hans Reitzel.

Price, B. 2017. Body image: nursing concepts and care. Kbh.: Nota.

Sestoft, B. & Bundgaard, K. 2015. Sygepleje i det korte patientmøde. Klinik: grundbog i sygepleje. Kbh.: Nota.

Thomsen, L. 2013. Body Image. In: LYNGAA, J. (ed.) Sygeplejefag - refleksion og handling. Kbh.: Nota.

  • Hygiejnekomiteens hjemmeside
  • Smittekæder/smitteveje
  • Sundhedssektorrelaterede infektioner
  • Patientsikkerhed
  • Sundhedsloven
  • WHO’s kvalitetsbegreb
  • OUH’s Strategi for patientsikkerhed 2015-2018
APPFWU02V