Demensvenligt Sygehus

Demensvenligt Sygehus – patientvenligt for alle - er OUH Svendborg Sygehus’ løfte til dets patienter.

I 2017 blev det besluttet, at man ønskede at udvikle OUH Svendborg til at blive et demensvenligt sygehus. Udviklingen har udover fysiske tiltag også krævet betydeligt kompetenceløft for personalet, som har fået nye kompetencer og redskaber til mødet med den kognitive svækkede patient.

Det anslås, at omkring 15.000 danskere rammes af demens hvert år. I dag er der i Danmark 35.100 mennesker over 65 år, som er diagnosticeret med en demensdiagnose, men det skønnes, at et langt højere antal lider af en demenssygdom, ligesom antallet forventes at stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.

I 2017 fik OUH ved Geriatrisk Afdeling tildelt 7,2 mio. DKK fra Sundheds- og Ældreministeriet i forlængelse af den Nationale Demenshandlingsplan til kompetenceløft af alle medarbejdere for at understøtte udviklingen mod et demensvenligt sygehus. Projektet, som blev afsluttet december 2019, har hjulpet OUH Svendborg Sygehus i processen med at blive mere demensvenligt ifølge projektleder og programleder for Demensvenligt Sygehus Mette Foldager fra OUH’s Geriatriske Afdeling i Svendborg, som har været ansvarlig for udviklingen af Svendborg til demensvenligt sygehus; - Bevillingen har betydet, at vi har haft mulighed for at kunne give alle ansatte, inklusiv de frivillige, et stort kompetenceløft inden for demens.

For at sikre et betydeligt kompetenceløft på tværs af hele Svendborg Sygehus har i alt 1587 medarbejdere modtaget undervisning, der har haft fokus på at give værktøjer og kompetencer i mødet med patienter med demens og deres pårørende. Værktøjer og kompetencer som er nødvendige ifølge oversygeplejerske fra Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Janeke Espensen; - Det er vigtigt, at vi støtter op om de grundlæggende menneskelige værdier, og hvordan vi møder patienter med demens og deres pårørende. Når vi får tilført nye kompetencer, om hvordan vi møder den kognitivt svækkede patient, så gør det også, at vi som medarbejdere tør gå ind i dette møde. Hvis vi ikke har kompetencerne, er vi mere tilbøjelige til at trække os.

Det har været vigtigt for hele samarbejdet på tværs af afdelingerne, at kursusdeltagerne har haft forskellige baggrunde, og at alle faggrupper har været med på kurserne ifølge Mette Foldager; - Det var et bevidst valg for os, at der var tværfaglige uddannelsesgrupper, da det har været med til, at alle har fået øjne op for de forskellige udfordringer, som man hver især står med, når man møder disse patienter. Hun fortsætter; - Det er vigtigt for alle at have viden om, hvordan man møder den kognitivt svækkede patient. Det er med til at sikre, at patienten kommer først.

Uddannelsesforløbet har også inkluderet øvelser gennem problembaseret læring (PBL) på de enkelte afdelinger, hvor fokusset har været på, hvilke problemer, som man på afdelingen har oplevet i mødet med patienter med demens og deres pårørende. På baggrund af dette er der blevet udarbejdet løsningsforslag til afdelingslederne, som har arbejdet videre med handleplaner og implementering af konkrete indsatser på de enkelte afdelinger.

”Jeg ved ikke, om det er demensvenligt med anti-samtalemøblerne på ventearealer. Men det er meget træls for os som patienter/pårørende, at der ikke er grupper, hvor vi kan se hinanden, mens vi sidder”, ”Det er ikke rigtigt, at demensramte patienter skal skifte behandler, plejer og hjælper hver dag” og ”Demensramte patienter er afhængige af tillidsfuldhed, forståelse for sygdommen, og at personalet arbejder med hjertet det rigtige sted” er nogle af de input, som man i projektets periode har fået i en postkasse fra patienter og pårørende. Inputtene er værdifulde i processen med at blive et demensvenligt sygehus, og de er blevet arbejdet med i løbet af projektperioden, hvor bl.a. ”antisamtale” møblerne er blevet placeret på en anden måde, i samarbejde med den gruppe på sygehuset der har arbejdet med indretningen af ventearealer.
Derudover har man også i løbet af kompetenceudviklingsprojektet haft samarbejde med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner omkring videndeling på tværs af sektorerne. Dette har bl.a. været med til at sikre, at der har været en overførsel af nogle af de værdifulde informationer fra kommunernes NEXUS til regionens COSMIC fortæller Mette Foldager; Vi fandt ud af, at der var en del oplysninger om patientens kognitive niveau, som ikke blev videreført fra NEXUS til COSMIC, som kunne være med til at sikre en bedre modtagelse af patienter med demens og deres pårørende i form af eksempelvis at tilrettelægge en mere personcentreret pleje og behandling eller foretage tiltag for at skærme patienten i forbindelse med behandlingen på OUH. Så det har vi arbejdet med i projektet.

Overleveringen af viden på tværs af sektorer og fra afdeling til afdeling er vigtig, hvorfor der også er blevet søgt om midler til at gennemføre et nyt projekt med kommunerne omkring udviklingen af en app (Fælles Demens Kort – FDK), hvor patienten og pårørende i fællesskab kan udfylde med informationer såsom; ”hvilken mad kan jeg lide”, ”hvad gør mig glad”, ”kan jeg lide at høre musik” etc. Oplysninger der kan være værdifulde, når patienten med demens har svært ved selv at formidle disse oplysninger i forbindelse med behandlingen eller opholdet på OUH Svendborg Sygehus. Man har indtil videre modtaget 2,2 mio. DKK fra Region Syddanmarks digitaliseringspulje til at udvikle appen på tværs af sektorerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af demens appen fortæller Mette Foldager, at man også ønsker et tæt samarbejde med almen praksis; Vi vil rigtig gerne have almen praksis med i dette. Hun fortsætter – Et eksempel på udviklingen af samarbejdet kan være, at når almen praksis sender en patient videre til OUH, så vil det være fint, hvis det blev noteret i henvisningen, om patienten har en demensdiagnose. Så vi vil meget gerne høre fra de almen praktiserende læger, hvis de kunne have interesse at indgå i udviklingen af det fælles demenskort.

Afslutningsvis fortæller Mette Foldager, at der også i fremtiden vil være fokus på, at patienter med demens og deres pårørende bliver mødt med værdighed og respekt; -Næste skridt er at opretholde medarbejdernes kompetencer. Vi skal sikre, at nyansatte opnår samme kompetencer inden for demens. Vi vil også holde 2 årlige sparingsmøder for nøglepersoner inden for demens, så vi kan sikre, at ny viden deles på tværs af sygehuset.

Demens kompetenceprojektets formål er:

At øge personalets viden, færdigheder og kompetencer til at møde, kommunikere, pleje, behandle og se det hele menneske bag demenssygdommen.
At styrke videndeling i det tværsektorielle samarbejde, om patientens plejebehov, for at understøtte den enkelte patient med demens handlekompetence med udgangspunkt i patientens kognitive tilstand og evne til at opretholde normale dagligdags gøremål.
For at sikre dette har man inddelt medarbejderne på OUH Svendborg Sygehus i 3 uddannelsesgrupper/niveauer; specialist niveau, generalist niveau og basisniveau. Se hvilke medarbejdere og hvilken undervisning, som de hver især har været igennem nedenfor:

Specialistteam

Deltagere:

• 3 Sygeplejersker, Diplom i demens
• 1 Social- og Sundhedsassistent, Akademiuddannelse i demens
• 2 læger, speciallæge i Geriatri

Undervisning:

• 4 dages undervisning inden for demens
• 1 undervisningsdag om problembaseret læring
• Gennemført E- learning ABC Demensvenligt Sygehus

Generalistniveau

Deltagere:

• Specialistteamet
• 76 Klinisk personale fra Geriatrisk Afdeling
• 31 nøglepersoner på øvrige afdelinger

Undervisning:

• 4 dages undervisning inden for demens, med undervisere fra Nationalt Videnscenter for Demens (NVD)
• 1 dags undervisning om Problembaseret læring (kun for Nøglepersoner)
• E- learning ABC Demensvenligt Sygehus

Basisniveau

Deltagere:

• Bioanalytikere
• Gartner
• Elektriker
• Overlæger
• Sygeplejersker og Social- og Sundhedsassistenter
• Frivillige
• Mange flere

Undervisning:

• 1 dags undervisning med undervisere fra Specialistteamet
• E- learning: ABC- Demensvenligt Sygehus (NVD)
• Deltager i PBL i egen afdeling

Denne rapport er er et led i evalueringen af projektet ”Demensvenligt Sygehus - Kompetenceløft på tværs”, som blev gennemført i perioden 2017-2019 på OUH Svendborg SygehusSygehus. Projektet blev støttet økonomisk af satspuljemidler gennem Den Nationale Demenshandlingsplan 2025.

Rapportens formål er at beskrive projektets indsatser, udvikling og dets resultater, som skal inspirere og komme med anbefalinger til hvordan andre sygehuse i Danmark kan give deres personale et kompetenceløft inden for demensområdet.

Rapporten er delt op i flere overordnede kapitler, der beskriver og evaluerer de forskellige nøgleområder i projektet, herunder Kompetenceniveauer, Problembaseret læring (PBL), Nøglepersonsfunktionen, Resultater fra Epinions undersøgelse, Psykofarmaka forbruget, Videndeling på tværs, Patient- og Pårørendeinvolvering, samt projektet som helhed. Projektgruppens metoder til at evaluere de nævnte emner er ligeledes gennemgået i kapitlerne.

Rapporten finder du her: Demensvenligt Sygehus - Kompetenceløft på tværs

De danske kommuner har gennem mange år målrettet arbejdet med kompetenceudvikling inden for demens.
På sygehusene er vi nu også ved at være godt med på demensområdet, og vi har fortsat meget at lære.
Det tværsektorielle samarbejde for patientens bedste skal styrkes, og det er især vigtigt for mennesker med demens og deres pårørende.
Starten på vores udvikling af demensområdet på OUH Svendborg Sygehus kom i takt med arbejdet og udgivelsen af Den Nationale Demenshandlingsplan 2025.
Denne rapport om projekt Demensvenligt Sygehus — Kompetenceløft på tværs er et resultat af et treårigt projekt gennemført i perioden 2017 til 2019 med uddannelse af 1487 medarbejdere på UH Svendborg Sygehus.

Se rapporten her: Demensvenligt Sygehus- Patientvenlig for alle