Skip til primært indhold

Støt forskning på OUH

Viden om hvordan du kan støtte forskning med donationer

På OUH forskes der for at sikre, at patienten får den bedste behandling i fremtiden. Men forskning kræver midler. Derfor er der nu åbnet op for, at du som privat person eller virksomhed kan gøre en forskel ved at støtte nogle af vore forskningsprojekter. Du kan læse meget mere om, hvordan og hvad du kan støtte nedenfor.

Hvis du har spørgsmål, er du til enhver tid meget velkommen til at kontakte OUH enten via mail til reg.forskerservice@rsyd.dk eller på telefon 65 41 46 06 hverdage mellem 8.00-15.00.

Vær venligst opmærksom på, at der kan ydes donationer til nedenstående projekter til og med den 30. november 2022.

Støt et specifikt projekt - igangværende indsamlinger

Kort om projektet

Dette projekt undersøger, hvordan arbejdsrelateret stress påvirker vores hjerner ved hjælp af hjernescanninger i en PET/MRi scanner, som er en helt ny type scanner. Deltagerne i projektet er patienter med svær stress, som sammenlignes med raske kontrolpersoner.  Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komite og Indsamlingsnævnet. 

Baggrund

Vores hjerner er den moderne verdens vigtigste råstof, men sygdommen Stress udgør i dag en af de største byrder i hele den vestlige verden, og flere og flere bliver syge. Vi ved at langvarig stress påvirker hjerne negativt og at der er en sammenhæng mellem et stresset arbejdsmiljø og en række psykiske lidelser samt demens, hjertekarsygdom og ulykker. De vigtigste stress-faktorer i arbejdsmiljøet er jobsikkerhed, manglende indflydelse på egen arbejdssituation og manglende støtte fra ledelse og kolleger. Til gengæld vides der på verdens plan meget lidt om, hvordan sygdommen stress påvirker vores hjerner og slet ikke når det kommer til vores følelser og tankeaktivitet, som også kaldes emotionelle og kognitive funktioner.

Stress

Stress er en af de største sygdomsbyrder og koster det danske samfund mere end 112 mio.kr. om dagen hele året rundt. Man regner med, at ca. 35.000 individer er sygemeldt hver dag alene på grund af stress.
Stress er en kritisk tilstand både fysisk og mentalt. Patienter oplever ikke alene ubehag pga. ændringer i deres krops funktioner, som kan være potentielt livstruende, men befinder også sig i en psykisk tilstand af fortvivlelse, idet de rapporterer at have mistet sig selv, og selve grundlaget for deres identitet og selvopfattelse.

Forskning

Dette projekt er dannet på basis af en hypotese om, at kognitive og emotionelle symptomer, såsom netop motivationstab, dårligt humør, vanskeligheder med at koncentrere sig og tænke, er symptomer på stress og at ændringer i hjernens stofskifte og i særdeleshed i dens ”belønningssystem” er de bagvedliggende mekanismer for symptomerne. Hjernens belønningssystem udgør grundlaget for motivation og er baseret på hjernens primære belønningsstof, dopamin, som i de senere år har vist sig at være afgørende for de mentale kompetencer, som værdsættes højst i det moderne samfund. Formålet med dette projekt er derfor at kortlægge effekter af arbejdsrelateret stress, med fokus på følelsesmæssige og kognitive funktioner i hjernebelønningssystem.

Projektets partnere

Projektet udføres som et samarbejde mellem Nuklearmedicinsk og Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), samt Center for Neuropsychiatric Depression Research, Rigshospitalet i Glostrup.

Design og procedure

Vha. nyinstalleret PET/MR-scanner, undersøges hjernefunktion hos patienter ramt af arbejdsrelateret stress. Patienterne rekrutteres ved Arbejds-og Miljømedicinsk afdeling ved OUH og matches med en sund kontrolgruppe. Patienterne og kontrolpersonerne skal gennem en række hjernescanninger i en PET/MR scanner. Ved scanningerne anvendes tre forskellige sporstoffer - en til vurdering af stofskifte i de forskellige dele af hjernen og to andre til at undersøge hjerneområder af betydning for belønning, motivation og højere kognitive funktioner i dopamine systemet. Scanningerne udføres dels i hvile og dels i forbindelse med, at deltageren skal løse en opgave, mens de ligger i scanneren. På den måde kan vi aktivere de områder af hjernen, som vi ønsker at studere og undersøge hvordan en typisk stresspatient klarer sig sammenlignet med sunde kontrolpersoner i følelsesmæssige og kognitive sammenhæng. Men disse scanninger kan vi evaluere, om der er forandringer hos patienterne, som kan antages at være forårsaget af stress relaterede ændringer I hjernen.

For yderligere information se nedenstående link eller kontakt projektleder
https://open.rsyd.dk/OpenProjects/openProject.jsp?openNo=483&lang=da  

Kontakt

Klinisk ingeniør og projektleder Saga Steinmann Madsen, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital

Saga.Steinmann.Madsen@rsyd.dk   / Tlf. +45 2917 9196

Bliv kontrolperson

Projektet søger raske kontrolpersoner og søger gennem Citizen og Science kampagnen.
For mere detaljerede oplysninger kontakt venligst projektleder Saga Steinmann Madsen på Saga.Steinmann.Madsen@rsyd.dk  eller telefon +45 2917 9196.

Presse

NeuroWAD projektet var i sin spæde opstart nomineret til at kunne vinde 1 mio. kroner i forskningsmidler og fik en flot 2.plads. Se TV-indlægget om projektet her: https://www.tv2fyn.dk/artikel/ny-forskning-kan-afsloere-billeder-af-stress-i-hjernen    

Støt projektet


MobilePay: 43235
Bankoverførsel: 7562-0001108416

Mærk bidraget med "STRESS"

Projektet formidles og administreres af OUH Odense Universitetshospital. Eventuelle overskud tilfalder forskningen på OUH Odense Universitetshospital. Ved støtte frafalder fortrydelsesretten.

 

Kort om projektet

I forskningsprojektet FLORA undersøger vi, om tilførslen af donor-tarmbakterier - også kaldet fæces-transplantation - kan være en potentiel ny og sikker behandling til mennesker med gigt. FLORA er et blindet lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af deltagerne får overført tarmbakterier fra en rask donor mens den anden halvdel får overført vand (placebo). Deltagerne bliver herefter fulgt i seks måneder for at vurdere, om en tarmbakterie-overførsel kan mindske deres gigtsymptomer og i bedste fald nulstille sygdommen. Forsøget afdækker både sikkerheden og effekten af en fæces-transplantation, patienternes perspektiv på behandlingen samt muliggør en dybdegående undersøgelse af tarmbakteriernes rolle ved gigtsygdomme.

Baggrund

Det vrimler med liv i vores tarme. Denne mangfoldige verden af bakterier og andre mikroorganismer får i disse år stor opmærksomhed. En stigende mængde data kobler en unormal bakterieflora i mave-tarm-systemet med gigt og andre autoimmune sygdomme. Selvom årsagssammenhængen stadig er uafklaret, spekuleres der i, om tarmens bakteriesammensætning kan være en afgørende faktor for udviklingen og forløbet af disse sygdomme. Hvis svaret er ”ja”, rummer det nyskabende og store perspektiver for den fremtidige forebyggelse, diagnosticering og behandling af gigt.

Gigt

Gigt er en meget hyppig tilstand i den vestlige verden og også børn og unge rammes. Alle aspekter af livet påvirkes når man har gigt: Familierelationer, uddannelsesmuligheder, arbejdsevne og det sociale liv. Autoimmune gigsygdomme som f.eks. leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt er kroniske sygdomme, der hos langt de fleste kræver livslang behandling samt hyppige besøg på sygehuset for at kontrollere sygdommen og holde øje komplikationer til behandlingen. Mange gigtramte har ikke tilstrækkelig effekt af de nuværende behandlingsmuligheder eller lider under bivirkninger, der ligesom sygdommen begrænser dem i deres livsudfoldelse. Det er derfor et stort ønske for mange gigtramte, at der udvikles nye behandlinger, der i bedste fald kan have et kurativt potentiale.

Projektets partnere

FLORA er et stort samarbejdsprojekt mellem patienter og forskere, hvor læger, sygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer fra mange forskellige afdelinger på Odense Universitetshospital har arbejdet tæt sammen for at sikre et verdensklasse forsknings-setup og de bedst mulige patientforløb. De involverede afdelinger er Reumatologisk Afdeling, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, Blodbanken/Klinisk Immmunologisk Afdeling, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi samt Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Herudover støtter de fleste danske gigtafdelinger op om projektet og både Gigtforeningen og Psoriasisforeningen har bevilliget midler til projektet. Også flere anerkendte nationale og internationale læger, forskere og statistikere er koblet på FLORA for at sikre, at projektet følger de højeste forskningsmetodiske standarder og understøttes af højtspecialiserede analysemetoder. Slutteligt har gigtpatienter spillet og spiller fortsat en aktiv rolle i planlægningen, udførelsen, rekrutteringen og fondsøgningen til FLORA. 

Design og metode

FLORA er et blindet lodtrækningsforsøg, hvor gigtramte med betydelig gigtaktivitet trods pågående behandling med immundæmpende medicin deltager. Ved forsøgets start får den ene halvdel af deltagerne overført tarmbakterier fra en rask, gennem-screenet donor mens den anden halvdel får overført vand (placebo). Deltagerne bliver herefter fulgt i seks måneder for at vurdere om en overførsel med tarmbakterier (fæces-transplantation) er sikker og mere effektiv end placebo (vand) til at få gigten i ro. I forsøget indsamles der desuden både afføringsprøver og blodprøver fra deltagerne for at gøre os klogere på, om fæces-transplantationen har ændret deltagernes tarmbakterieflora og hvordan det i givet fald har påvirket deres immunsystem og gigtsygdom. Disse analyser vil også kunne vise om specifikke tarmbakterier eller donorer har en bedre indvirken på gigten end andre. Herudover medvirker de første forsøgsdeltagere i en interview-undersøgelse, hvor vi spørger ind til deres oplevelser ved at være med i et sådan forsøg, hvad de tænker om behandlingen med donor-tarmbakterier, og om de ser fæces-transplantation som en mulig fremtidig gigtbehandling. Videnskabsetisk komité og Datatilsynet har givet tilladelse til at forsøget kan udføres.

For yderligere information se nedenstående link eller kontakt projektleder
Se FLORA forskningsfilmen eller læs mere på www.gigtforskning.dk  

Kontakt

Læge og forsker, Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital
maja.skov.kragsnaes@rsyd.dk  .

Presse

FLORA har i 2019 været finalist i forskningskonkurrencen ”Et sundere Syddanmark”, hvor borgerne kunne sms-stemme på det projekt, de syntes skulle støttes med 1 million kr. I konkurrencen fik FLORA næstflest stemmer.

Se nyhedsartikler og TV-indlæg om projektet her: https://www.tv2fyn.dk/artikel/nu-skal-rask-lort-kurere-hende 

Interview med en af forskerne bag FLORA:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=BawBkcnKrrw  

Støt projektet

MobilePay: 561628
Bankoverførsel: 7562-0001108416

Mærk bidraget med "FLORA"

Projektet formidles og administreres af OUH Odense Universitetshospital. Eventuelle overskud tilfalder forskningen på OUH Odense Universitetshospital. Ved støtte frafalder fortrydelsesretten.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort om projektet

Dette projekt undersøger hvordan stoffer fra gulerødder hæmmer udviklingen af tarmkræft i mennesker, ved at lade forsøgspersoner spise gulerødder i et helt år.

Baggrund

Hvert år får 3000 danskere kræft i tyktarmen og en stor del dør af denne sygdom. På grund af den høje forekomst af kræft i tyktarmen er denne sygdom velkendt og frygtet i den danske befolkning. Derudover forårsager sygdommen i sig selv og behandlingen en forringet livskvalitet på grund af varige bivirkninger såsom stomi, manglende kontrol med urin og afføring, psykiske reaktioner, problemer i familien, nedsat seksualitet og tabt arbejdsevne og indkomst. Her skabes en ’brændende platform’, hvor ønsket om at forske i de ressourcer, der findes i naturlige let tilgængelige råvarer til at forebygge livstruende sygdomme som kræft.

Forskning

Vi har igennem de sidste 15 år arbejdet med nogle bioaktive stoffer i gulerødder, der i laboratorieforsøg med kræftceller fra mennesker og i dyreforsøg på rotter har vist, at de kan forebygge og hæmme udviklingen af kræft. Der er tale om naturstofferne falcarinol og falcarindiol, som er afledt af umættede fedtsyrer. Falcarinol og falcarindiol findes bl.a. i gulerødder og lignende grøntsager, hvor de udgør en del af planternes forsvar mod mikroorganismer. Vores viden omkring disse naturstoffers kræftforebyggende egenskaber er nu så veldokumenteret, at deres effekt bør undersøges på mennesker. Vi mener, at vores studier ikke alene kan skabe større sundhed, men også større tryghed i den danske befolkning ved at sænke risikoen for at få tarmkræft.

Vores resultater fra laboratorie- og dyreforsøg viser, at gulerødder sænker antallet af kræft-forstadier i dyremodeller med 40–80 %. Denne høje effekt opnås kun med gulerodssorter med et forholdsvis højt indhold af disse naturstoffer. Der kan være op til 25 gange så meget i én type gulerod, sammenlignet med en anden. Indholdet af stofferne varierer altså meget fra sort til sort. De nyere populære typer er fremavlet for at opnå bedre smag og udseende, men indholdet af de interessante stoffer er lavere. Det vil være af afgørende betydning for folkesundheden, hvis også helbredsmæssige aspekter kunne inddrages i fremtidig dyrkning af de rigtige gulerodssorter i Danmark. Vi har udført indledende forsøg, hvor forsøgspersoner har spist gulerødder, for at undersøge hvor tilgængelige stofferne er for kroppen. Her opnår man koncentrationer i blodet svarende til den koncentration som hæmmer væksten af kræftceller i laboratoriet. Igennem vores kommende projekter vil vi vise, hvor meget og hvordan gulerødder forebygger forstadier til kræft i tarmen.

Studier på befolkningen har påvist mange sundhedsfremmende effekter af gulerødder bl.a. har vi vist en kræftforebyggende effekt. 

Projektets partnere

Projektet udføres i Forskningens Hus, Kirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), i et samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling (OUH).

Fremtidige projekter

I et af de kommende projekter vil vi bruge en patientgruppe som model for resten af samfundet. Vi har valgt en patientgruppe med høj risiko for at udvikle forstadier til tarmkræft. Hvis vi kan forebygge dannelsen af forstadier i denne gruppe, så kan det også lade sig gøre i resten af befolkningen. Patienter med høj risiko for at udvikle forstadier til tarmkræft bliver tilfældigt udvalgt til enten at skulle spise lilla gulerodspulver hver dag i et år eller at spise rødbedepulver hver dag i et år. Efter et år, hvor patienterne kommer til kontrol med undersøgelse, så opgør vi resultaterne.

For yderligere information se nedenstående link eller kontakt projektleder.


Kontakt

Projektleder, lektor Morten Kobæk Larsen fra Forskningens Hus, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Morten.Kobaek.Larsen@rsyd.dk  / Tlf. +45 30457932


Presse

https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-afsloerer-hvordan-stoffer-i-guleroedder-forebygger-og-haemmer-udviklingen-af  

Støt projektet

MobilePay: 245626
Bankoverførsel: 7562-0001108416

Mærk bidraget med " Gulerødder mod kræft "

Projektet formidles og administreres af OUH Odense Universitetshospital. Eventuelle overskud tilfalder forskningen på OUH Odense Universitetshospital. Ved støtte frafalder fortrydelsesretten.

Støt et bestemt forskningsområde eller forskningsenhed

Vil du gerne støtte forskningen på OUH inden for et bestemt område eller forskningsenhed?

Så kontakt OUH ForskerService.

Det kan gøres enten pr. mail reg.forskerservice@rsyd.dk
eller på telefon 65 41 46 06 hverdage mellem 8.00-15.00.

Vi har brug for følgende informationer:

  • Område/afdeling, du ønsker at støtte - du finder oversigt over forskningsenheder på OUH her
  • Støttebeløb
  • Om støtten skal skatteindberettes

Hvordan støtter du forskningen?

Hvis du ønsker at støtte OUH forskning med midler til et bestemt område eller afdeling, kan du kontakte ForskerService via mail reg.forskerservice@rsyd.dk eller på telefon 65 41 46 06.
 

Skattefradrag

Både privatpersoner og virksomheder kan få fradrag for deres støtte til forskningen på OUH. 

OUH tilbyder at indberette privatpersoners samt virksomheders støtte til SKAT, hvis beløbet overstiger 100 DKK.

Som privatperson skal du blot oplyse dit CPR nummer ved overførslen. Så går det helt automatisk.

Virksomheder kan opnå fuldt fradrag uanset støttens størrelse ved at støtte forskningen efter ligningslovens § 8H. Som virksomhed skal du oplyse virksomhedens CVR-nummer ved overførslen, så sørger vi for, at støtten automatisk bliver meldt til SKAT. 

Indsamlinger

Ønsker du at se, hvad der tidligere er indsamlet af støtte til OUH projekter, kan du få et overblik på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Her kan du finde vore tidligere indrapporterede årsregnskaber:

Indsamlingsregnskabet 2018 (link til Indsamlingsnævnets hjemmeside)

 Indsamlingsregnskabet 2019 (link til Indsamlingsnævnets hjemmeside)

Indsamlingsregnskabet 2020 (link til Indsamlingsnævnets hjemmeside)

APPFWU01V