Ny OUH forskning skal være med til at åbne hjernens "black box" efter hjertestop

Ved hjertestop ses en tilstand med utilstrækkelig gennemblødning af hjernen til at opretholde bevidsthed. Dette kan medføre betydelig skade på nervevævet, der er særligt følsomt for iltmangel, og den høje dødelighed skyldes primært hjerneskade. Hospitalsbehandlingen har derfor primært til formål at begrænse hjerneskaden udløst af iltmangel. Der er stor individuel forskel vedrørende det optimale blodtryk, der skal sikre en tilstrækkelig blodgennemstrømning af hjernen og derved mindske risikoen for sekundær hjerneskade.
 
På nuværende tidspunkt findes der ikke noget præcist klinisk redskab, der kan overvåge hjernens tilstand efter hjertestop og forudsige, hvordan det vil gå patienten. Hvis hjernen ikke modtager tilstrækkeligt med ilt og sukker, er der risiko for sekundær hjerneskade. Derfor er det vigtigt at kunne overvåge hjernens tilstand og dens reaktion på forskellige behandlinger.
 
Men ph.d. studerende og afdelingslæge Simon Mølstrøm fra forskningsenheden på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, OUH Svendborg Sygehus på Odense Universitets hospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har i sit ph.d. studie undersøgt en ny og bedre observationsmetode, hvor en biosensor placeres i et fraførende blodkar på halsen, der måler på blodet fra hjernen. Biosensoren viser, hvordan stofskiftet er i hjernen, dvs. om hjernen får tilstrækkeligt med ilt og sukker, og den kan ligeledes vise, om hjernen har taget svær uoprettelig skade.
 
Foreløbige data fra forskningsprojektet tyder allerede på, at værdier fra biosensoren har et stort potentiale, som en ny tidlig prognostisk markør for neurologisk udfald efter hjertestop. Ligeledes kan denne teknik individualisere intensiv-behandlingen i fremtiden og forbedre prognosen for patienter med hjertestop uden for hospitalet.