Gigtforsker Jens Kristian Pedersen modtager fornem pris
For 2. år i træk modtager OUH fornem pris fra gigtlægernes europæiske forening EULAR. Jens Kristian Pedersen vinder prisen for bedste abstract i kategorien "Klinisk Forskning".
På OUH’s og Klinisk Instituts forskningsenhed på Reumatologisk Afdeling C har vi et stærkt forskerteam, der har fokus på gigtforskning. For andet år i træk er dette blevet anerkendt af den europæiske gigtforening EULAR, som netop har valgt at tildele klinisk lektor Jens Kristian Pedersen den fornemme pris for bedste abstract i kategorien ”Klinisk forskning”.
Jens Kristian Pedersens forsker i, om det er farligt for personer med leddegigt at have depression. Og faktisk viser det, at der er op til mere end seks gange større risiko for at dø for personer med leddegigt og depression, end der er for personer med leddegigt, der ikke har depression.
Ved at være opmærksom på den øgede risiko for død, kan sundhedspersonalet, læger m.fl. sætte ind med hjælp. For det første ved at behandle den betændelsestilstand i kroppen, som leddegigt er. Det kan nemlig også se ud til, at der er en sammenhæng mellem forhøjede betændelsestilstand og depression. Dernæst giver en øget opmærksomhed mulighed for at hjælpe personer, hvor man mistænker depression.
Stort tillykke til Jens Kristian Pedersen med den fornemme pris!
Læs mere om Jens Kristian Pedersens forskning og prisen her; https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/nyheder/jens_kristian_pedersen_eular_2022
Læs mere om forskningsenhedens forskningsfelter her; https://www.sdu.dk/en/forskning/reumatologi (bemærk på engelsk)