Skip til primært indhold

Diabeteslæger, hjertelæger og praktiserende læger på fælles mission: Vil finde borgere med type 2-diabetes i høj risiko for hjerte-kar-sygdom

7.300 borgere med type 2-diabetes skal i nyt nationalt forskningsprojekt CT-skannes for tidlige tegn på åreforkalkning i hjertet. Målet er bedre risikostratificering og mere individualiseret forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom. Novo Nordisk Foundation og Hjerteforeningen støtter projektet med henholdsvis 25 mio. kr. og 5 mio. kr.

På foto fra venstre: Per Løgstrup Poulsen, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus, Axel Diederichsen, professor og overlæge, Odense Universitetshospital og Kristian Løkke Funck, læge, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus.

På foto fra venstre: Per Løgstrup Poulsen, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus, Axel Diederichsen, professor og overlæge, Odense Universitetshospital og Kristian Løkke Funck, læge, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus. Foto: Steno Diabetes Center Aarhus.

Steno INTEN-CT-studiet -  som forskningsprojektet hedder - skal gennemføres i et samarbejde mellem de fem regionale Steno Diabetes Centre, kardiologiske og medicinske afdelinger i hele landet samt praktiserende læger.

Fra januar 2023 vil op mod 15.000 borgere med type 2-diabetes uden kendt hjerte-kar-sygdom modtage invitation til forskningsprojektet. Hjerte-CT-skanningerne foregår på landets hjerteafdelinger, mens den medicinske behandling startes på den lokale medicinske afdeling og fortsættes ved den praktiserende læge. Den nye medicinske behandling tilbydes vederlagsfrit til deltagerne.

Selve projektet ledes af Primær investigator; Per Løgstrup Poulsen, professor, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Co-primær investigator: Axel Diederichsen, professor, Kardiologisk Afdeling, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Kristian Løkke Funck, læge, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus er udpeget til at være projektleder på studiet.

Tak til Novo Nordisk Fonden og Hjerteforeningen for de flotte bevillinger!

Læs mere om studiet på www.inten-ct.rm.dk  eller i pressemeddelelsen; https://www.stenoaarhus.dk/nyheder/nyheder-2022/steno-inten-ct/ 

APPFWU01V