Jalousi og misundelse
Jalousi og misundelse er tæt forbundet med barnløshed og fertilitetsbehandling.
Jalousi og misundelse fortæller os, at der er noget, vi gerne vil have i vores liv – noget, vi mangler. Det er også følelser der viser os, at vi er udsat for trusler om tab eller føler, at vi står uden for fællesskabet.
I weekenden blev det bare for meget. Vi havde besøg, og de fortalte, at de ventede sig. Jeg lukkede helt ned og låste mig ude på toilettet. Min kæreste måtte sende dem hjem med beskeden om, at jeg var ramt. Jeg prøver at undgå de situationer, hvor konfrontationen med, at jeg ikke kan få børn, er størst, men sommetider kommer det bare væltende. Særligt på arbejde, hvor snakken om børn fylder SÅ meget. Efter at have fortalt mit netværk, at annonceringer om graviditet er bedst på sms, fungerer det bedre for mig.
- Line
Jeg har ingen problemer med babyer og gravide maver. Jeg er også vildt glad for at være blevet onkel til min nevø. Det er sværere for min partner. Jeg kan godt skille det ad – det er deres, og vi kæmper med vores.
- Lars
Når mine venner savner mere frihed, efter at de har fået deres andet barn, så bliver jeg træt indeni, og jeg magter ikke at høre på deres brok. Vi har kæmpet for vores første barn, og nu kæmper vi igen for at få vores andet barn.
- Nikolaj
Du kan få et overblik over hvor meget jalousi og misundelse fylder og påvirker dig med denne øvelse.