Skip til primært indhold

Sædprøven

Fertilitetsbehandling involverer ofte undersøgelser og prøver, som kan føles både sårbare og grænseoverskridende - herunder sædprøven.

For mange mænd kan det være forbundet med pres, præstation og en følelse af at blive vurderet.

Det kan påvirke selvopfattelsen og skabe usikkerhed i en situation, hvor der i forvejen er meget på spil. Derfor er der behov for at anerkende, at sædprøven ikke kun er en praktisk del af behandlingen, men også en oplevelse, der kan have følelsesmæssig betydning og kræver forståelse og respekt.

"Når jeg skulle aflevere en sædprøve, føltes det både sårbart og lidt absurd. Jeg har ‘gjort det’ 1000 gange før, og pludselig sidder jeg i et klinisk rum med koldt, blåt lys med verdens mest intime opgave på dagsordenen. Jeg følte mig som en amatør i min egen krop, mens jeg desperat håbede, at det lykkedes for vores fælles skyld."

- Jonas

"I overleveringen af sædprøven til bioanalytikeren følte jeg mig utilpas, og mine tæer krummede sig sammen. Jeg smilede akavet og sagde tak, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle sige."

- Hjalte

"Da bioanalytikeren tog imod glasset med min lille klat, følte jeg, at jeg kunne se i hendes ansigt, at det måske ikke var så meget, jeg havde kunnet levere. Det tog lidt tid at ryste af mig - men nu er min kæreste gravid."

- Michael

Du finder øvelsen "Boksåndedræt" og "TRE-øvelsen" under "Hvad kan jeg selv gøre?".

APPFWU02V