Potentiale for udvikling
Selvom ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling ofte er forbundet med sorg og belastning, kan processen også rumme et potentiale for udvikling.
Gennem fælles modgang kan relationen styrkes, og der kan opstå nye indsigter, øget forståelse og en dybere følelsesmæssig forbindelse - både mellem parterne og på et personligt plan.
"Flere års behandling gav os som par mange nederlag og udfordringer, men der er ingen tvivl om, at det har styrket vores parforhold. Vi har lært os selv og hinanden bedre at kende i helt umulige situationer. Vi har haft dybe snakke, set nye sider af hinanden og kender hinanden langt bedre nu. Der er et liv før og efter, vi fandt ud af, at vi er et barnløst par."
- Anne
Du finder deleøvelsen under "Hvad kan jeg selv gøre?" og taknemmelighedsøvelsen under "Hvad kan jeg selv gøre?" under bladet "Mig i verden".