Forskellige reaktioner
I fertilitetsbehandling reagerer vi ofte forskelligt, fordi vi kan have forskellige behov, erfaringer og måder at håndtere følelser og oplevelser på.
Forskellige reaktioner betyder ikke, at den ene har ret, og den anden tager fejl. Ofte handler det om forskellige tilknytningsmønstre, opvækst og tidligere relationer samt forskellige måder at beskytte sig selv på og være i verden.
"Efter aborten reagerede jeg med at være i sorg over at have mistet, hvor min kæreste i højere grad var mere “op på hesten igen”. Jeg havde mere brug for at bearbejde det og føle sorgen. Min kæreste var mere optaget af at passe på vores parforhold og komme tilbage til normalen."
- Nina
"Jeg ved godt, at hun er påvirket af hormoner, men nogle gange stikker det helt af med de følelser. Jeg er nok mere rationel omkring det hele."
- Andreas
Du finder deleøvelsen under "Hvad kan jeg selv gøre?"