Præstation
Fertilitetsbehandling kan sætte kroppen under et særligt pres, hvor den pludselig føles som noget, der skal præstere og fungere på bestemte tidspunkter.
Hormoner, scanninger og faste behandlingsplaner kan gøre kroppen til et projekt frem for en naturlig del af én selv.
For mange kan det skabe en følelse af afstand til kroppen - som om den ikke længere bare er, men hele tiden skal levere resultater. Derfor er der behov for at huske, at kroppen ikke kun er et redskab i behandlingen, men også fortjener omsorg, ro og forståelse undervejs.
"Det var, som om kroppen blev et redskab, der bare skulle præstere, uanset hvor træt eller øm jeg var. Jeg var ligesom ikke i stand til at sige nej, pause eller nu er det nok… for jeg vil jo bare så gerne have, at det lykkes."
- Nora

- Gro
"Når jeg ser min kæreste gennemgå behandlingerne, synes jeg, hun betaler en høj pris i forhold til det, hendes krop udsættes for. Det gør mig både stolt og sorgfuld - stolt over hendes styrke, men trist over, hvor meget hendes krop må gennemgå."
- Kristoffer
Du finder øvelsen "Blid massage med bold" samt "TRE-øvelsen" under "Hvad kan jeg selv gøre?".