Hvad siger forskningen?

Læs mere om, hvordan fertilitetsbehandling kan påvirke dit syn på dig selv, dit liv og din plads i verden.

Eksistentiel livskrise

Par, der oplever infertilitet i forbindelse med ønsket om at få børn, kan gennemgå en eksistentiel livskrise, hvor forestillinger om livets mening, identitet og fremtid kan blive udfordret. Infertilitet adskiller sig fra mange andre former for tab ved, at der ikke nødvendigvis er tale om tabet af en allerede eksisterende relation eller livssituation. Tabet kan snarere handle om forestillingen om det ønskede familieliv og de fremtidsmuligheder, som parret havde forventet at realisere (1).

Langt de fleste ønsker at blive forældre, og færre end 5 % har besluttet, at de ikke vil have børn. De fleste ønsker at få 2–3 børn. Derfor kan ufrivilligt barnløse opleve en stor ubalance mellem det, de ønsker, og det, de har mulighed for. Nogle bliver overvældet af følelsen af at miste kontrollen, mister meningen med livet og oplever en eksistentiel krise (2,3).

Unge voksne, der fra spædbarnsalderen er vokset op med en enlig heteroseksuel mor eller en lesbisk mor, har generelt lige så god psykologisk trivsel og tilpasning som unge fra heteroseksuelle to-forældre-familier. Resultaterne peger på, at kvaliteten af forældre-barn-relationen og familielivet er vigtigere for udviklingen end selve familiestrukturen (4).

Familier, der har fået børn ved hjælp af donation, har positive forældre-barn-relationer og en høj grad af følelsesmæssig involvering (5).

Undersøgelser blandt voksne, der er født efter insemination med donorsæd, viser, at det har positiv betydning at få kendskab til sin tilblivelse, inden man bliver voksen (6).

For langt de fleste singlekvinder er det en plan B at vælge solomoderskab ved hjælp af sæddonation. De fleste giver udtryk for, at de ville have foretrukket at få barnet med en partner. En stor andel har været i et parforhold, hvor de ønskede sig et barn, men hvor partneren ikke havde samme ønske eller havde børn fra et tidligere forhold.
86 % af de adspurgte singlekvinder ønsker at finde en partner senere, og ca. halvdelen håber, at en kommende partner vil være forælder for barnet (7).

De par, der vælger at ophøre med behandling, selv om de fortsat har mulighed for flere behandlingsforsøg, peger på, at behandlingerne er for belastende både psykisk og fysisk (8).

Fertilitet og sundhed. Schmidt, L., Pindborg, A. (red). 1 udg. 1 oplag. Kbh: Munksgaard. Kap. 5. S. 107-108
Nielsen HS, Schmidt L, Andersen A N et al. Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Vidensråd for Forebyggelse 2016:1-152.
Greil AL, Schmidt L, Peterson B. Understanding and treating the psychosocial consequences of infertility. I: Wenzel A, red.The Oxford handbook of perinatal psychology. Oxford University Press, 2014
Golombok S. el. al. Children raised in mother-headed families from infancy: a follow up of children of lesbian and single heterosexual mothers, at early adulthood. Hum. Reprod 2010;25:150-157
Golombok et al. (2004). Parenting infants conceived by gamete donation. Journal of Family Psychology, 18(3), 443–455.
Jadva V, Freeman T, Kramer W, Golombok S. The experiences of adolescents and adults conceived by sperm donation: comparisons by age of disclosure and family type. Hum Reprod. 2009;24(8):1909-1919.
Salomon M, Sylvest R, Hansson H, Nyboe Andersen A, Schmidt L. Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women compared with cohabiting women treated with donor semen: a Danish multicenter study. Acta Obstet Gynecol Scand. 2015;94(5):473-481.
Verberg MFG, Eijkemans MJC, Heijnen EMEW, Broekmans FJ, de Klerk C, Fauser BCJM, Macklon NS. Why do couples drop-out from IVF treatment? A prospective cohort study. Hum Reprod. 2008;23(9):2050-2055