Hensyn
I et forsøg på at vise hensyn vælger omgivelserne - og nogle gange også partneren - at tie om graviditeter eller holde følelser tilbage.
Denne misforståede omsorg kan dog opleves som et svigt, da tavsheden kan fratage én muligheden for åbenhed, fællesskab og reel inddragelse.
"På en måde ved jeg godt, at det var en omsorg for mig, der var i fertilitetsbehandling, men jeg blev virkelig ked af det, da min bedste veninde først delte sin graviditet med mig, da hun var fire måneder henne."
- Louise
"Jeg føler mig indimellem virkelig også ked af det, men jeg føler, at jeg ikke støtter min kæreste, hvis jeg viser det."
- Emil
Under afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" finder du deleøvelsen samt materiale, som er henvendt til dine pårørende, med gode råd til, hvordan de bedst kan støtte dig undervejs i din fertilitetsbehandling.