Skip til primært indhold

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, som ofte opstår i forbindelse med ekstern finansiering.

Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af dit ansættelsesforhold og projektets aktiviteter.

Hvis du har ét ansættelsessted, skal din ansøgning som udgangspunkt sendes derfra. Hvis du er ansat 100% på OUH og ikke har en ansættelse på SDU, skal ansøgningen altså sendes fra OUH. Hvis du udelukkende har en ansættelse på SDU, ansøgningen sendes fra SDU. Der kan dog være undtagelser. Hvis forskningsprojektets aktiviteter foregår på den institution, hvor du ikke har en ansættelse, kan det give bedst mening at sende ansøgningen derfra.

Hvis du har en ansættelse både på OUH og SDU, kan ansøgningen sendes fra begge steder. Som hovedregel skal midlerne søges til det sted, hvor forskningsprojektets aktiviteter foregår, og hvor de involverede personer er ansat. Hvis der foregår aktiviteter begge steder, kan budgettet med fordel deles op, så det er tydeligt for bevillingsgiver, hvem der udfører hvilke aktiviteter.

Ja, i OUH fundingsupport hjælper vi med ansøgningen, uanset hvor den sendes fra. 

SUND Forskerstøtte hjælper kun, hvis bevillingen helst eller delvist sendes fra SDU.

Godkendelsesproceduren afhænger af, hvor du sender ansøgningen fra.

Hvis du sender ansøgningen fra SDU, skal budgettet godkendes af institutlederen ved det institut, hvor du er ansat. Du finder flere oplysninger på SDU's Research Support Hub.

Hvis du sender ansøgningen fra OUH, skal en kopi af den endelige ansøgning sendes til Forskerservice til registrering. Det gælder for enhver ansøgning - også selvom det er et projekt, som du har indsendt tidligere - da de registrerede ansøgninger danner grundlag for OUH's statistik over forskningsmiljøernes ansøgningsaktivitet.

Derudover skal budgetter over 50.000,- godkendes af Forskerservice, inden ansøgningen sendes til bevillingsgiveren.

Forskerservice kan kontaktes på reg.forskerservice@rsyd.dk.

APPFWU02V