Skip til primært indhold

Mindre social (isolation)

Ufrivillig barnløshed medfører ofte, at man trækker sig fra sociale sammenhænge, hvor smerten let kan aktiveres.

Nogle partnere vælger at trække sig i loyalitet og omsorg, men denne strategi kan vise sig at være uhensigtsmæssig.

Får man sat klare grænser, kan det tværtimod være gavnligt at deltage i sociale aktiviteter - både for at blive afledt og for at få mulighed for at tænke på andet end fertilitetsbehandlingen. Det handler om at finde en balance mellem at deltage og samtidig passe på sig selv.

 

"Jeg elsker normalt at gå til dans, men jeg har så svært ved at komme ud af døren for tiden. Jeg føler mig energiforladt, og selvom jeg godt ved, at det vil lade mig op, får jeg svært ved at komme afsted."

- Line

"Der er gange, hvor jeg bliver hjemme, fordi jeg gerne vil være loyal i forhold til, at min kæreste har det dårligt, men jeg kan virkelig have brug for at komme afsted."

- Mikkel

"Det er tit, jeg tager afsted alene til sociale arrangementer, særligt i min familie, og så spørger de, hvorfor det kun er mig. Hvis vi ikke har forventningsafstemt inden, kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg skal sige, fordi jeg ikke vil udlevere min kæreste."

- Anton

Du kan finde øvelsen "vægtskålen" under "Hvad kan jeg selv gøre?" under bladet "Mine følelser" 

APPFWU02V