Skip til primært indhold

Ulighed

Fertilitetsbehandling kan skabe en oplevelse af ulighed i parforholdet, når ansvar, frihed og engagement føles ulige fordelt.

Ulighed kan opstå undervejs i fertilitetsbehandlingen, når den ene part tager mere ansvar (fx for behandlingen, medicin, logistik og ny viden), når den ene part har mere frihed (fx ikke er underlagt restriktioner eller medicinindtag på bestemte tidspunkter), når vi oplever forskellige grader af engagement, når vi har forskellige udgangspunkter, eller når vi ikke oplever os mødt ligeværdigt i behandlingen.

"Nogle gange synes jeg, at min kæreste virker mindre engageret, end jeg er. Jeg kan blive lidt usikker på, om vi vil det lige meget."

- Laura

"Min mand har jo to børn fra tidligere, så på en måde oplever jeg, at jeg har mere på spil og kan blive meget mere følelsesmæssigt ramt, end han bliver. Det kan være svært, at vi oplever det så forskelligt."

- Agnete

"Det er altid hende, de taler til, hende de sender indkaldelser til. Man er ret meget på sidelinjen, selvom vi begge to er i behandling."

- Peter

Du finder deleøvelsen under "Hvad kan jeg selv gøre?"

APPFWU02V