Adskillelse
Kroppen bliver både et håb og et projekt, der undersøges, måles og behandles, og som ikke altid gør det, der ønskes.
I fertilitetsbehandling kan der opstå en følelse af at være adskilt fra egen krop i takt med de fysiske og følelsesmæssige erfaringer, der opstår undervejs.
"Der er mig - og så er der min krop. Jeg kan virkelig blive vred på den."
- Ida
"Min krop er ikke i stykker, men den er blevet et projekt."
- Laura
"Jeg har fået konstateret vaginisme, altså at mine muskler spænder ufrivilligt op, når jeg skal have lavet en gynækologisk undersøgelse. Jeg føler, at min krop arbejder imod processen, men i virkeligheden prøver den jo bare at passe på mig."
- Mie
Du finder en guide til en blid massage med bold samt TRE-øvelsen under "Hvad kan jeg selv gøre?".