Om os
Læs mere om Direktionssekretariatet
Direktionssekretariatet understøtter hospitalets seks direktører i deres daglige arbejde. Det betyder ofte kort reaktionstid, stramme deadlines og høje standarder for kvalitet og service. Samtidig betyder det stor variation og et spændende indblik i en kompleks organisation.
Direktionssekretariatet løser opgaverne, så de afspejler direktionens holdninger og ønsker, men har samtidig stort fagligt råderum og rig mulighed for at sætte et aftryk på opgaveløsningen.
Alle indgår i den generelle opgaveløsning i Direktionssekretariatet, hvor vi er 28 medarbejdere inklusive kontorelev og studentermedhjælpere. Vi arbejder med sekretariatsbetjening i bred forstand, bl.a. mødebetjening, juridiske problemstillinger, klagesager samt presse- og kommunikationsarbejde.
Vi har en solid holdånd, et godt vidensfællesskab og en inddragende kultur, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.