Skip til primært indhold

OUH's Ph.d.-pulje er netop blevet uddelt

5 nye ph.d.-studerende har netop modtaget et årsværk fra OUH's Ph.d. pulje.

Undersøge sygdomsmarkører for kronisk næse-bihulebetændelse, identificere og klassificere svulster i hypofysen, identificere patienter med allergi overfor kemobehandling, undersøge hvordan forskellige typer af aortaforsnævringer bliver udviklet samt undersøge forskellige typer af medicin, der kan være med til at behandle tarmbetændelse ved immunterapi behandling. Det er, hvad de 5 dygtige ph.d.-studerende, som netop har fået bevilliget midler fra OUH’s Ph.d.-pulje, skal i gang med at forske i!

Så et stort tillykke skal lyde herfra til:
- Ph.d.-studerende Kenneth Stockmann Larsen fra Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F
- Ph.d.-studerende Morten Møller fra Neurokirurgisk Afdeling U
- Ph.d.-studerende Lisa Gundestrup fra Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T
- Ph.d.-studerende Søren Kjær Petersen fra Onkologisk Afdeling, OUH
- Ph.d.-studerende Trine Holm Rasmussen fra Hudafdeling I og Allergicenteret ORCA

Alle er tilknyttet OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere detaljeret her, hvad de nye ph.d.-projekter har fokus på; https://ouh.dk/forskning-og-innovation/puljer-og-fundraising/ph-d-pulje-bevillingsliste  

De 5 bliver en del af den store gruppe af talentfulde ph.d.-studerende, som vi allerede har på OUH og Klinisk Institut. I 2021 var der i alt 296 Ph.d. studerende tilknyttet OUH, hvilket var 56 flere end i 2020.

Ønsker du at læse mere om, hvor mange ph.d.-studerende, professorer eller adjungerede professorer, der har været tilknyttet OUH over årene, kan du finde oversigten her; https://ouh.dk/forskning-og-innovation/om-forskningen/forskning-i-tal  

APPFWU01V