Den sidste tid - e-læringsprogram til understøttelse af de sundhedsprofessionelle i den palliative indsats
OUH har produceret et online e-læringsprogram, som kan være med til at understøtte de sundhedsprofessionelle i den palliative indsats.
Formålet med e-læringsprogrammet er at fremme livskvaliteten hos patienter med livstruende sygdom og deres pårørende ved at forebygge og lindre lidelse gennem rettidig indsats.
Udgangspunktet er en helhedsorienteret tilgang til de fysiske, psykiske, social og eksistentielle problemstillinger, som de sundhedsprofessionelle kan gøre brug af i mødet med patienten med den livstruende sygdom.
I e-læringsprogrammet bliver den sundhedsprofessionelle introduceret til seks elementer i den palliative indsats:
- Lindrende behandling
- Vurdering af palliative behov
- Inddragelse af støttemuligheder
- Støtte til pårørende
- Mod til dialog
- Respekt for autonomi
Varigheden på kurset er 75 minutter.
Et intromodul på 35 minutter bliver efterfulgt af tre cases af 12 minutters varighed, hvor den sundhedsprofessionelle interaktivt hjælper tre patienter og deres pårørende gennem deres sidste tid.
Målgruppen for e-læringskurset er alle sundhedsprofessionelle, som er i berøring med patienter i deres sidste tid.
Er du interesseret, kan du finde e-læringsprogrammet her.
/Lene Hinnerup Hartmeyer