Partnerskaber i Sundhed – patienter og pårørende kan hjælpe med livserfaringer til forskningen
Giver det mening at involvere patienter og pårørende aktivt i forskning? JA var svaret fra de over 160 deltagere fra hele landet, som i tirsdags deltog i Partnerskaber i Sundhed på SDU.
Centre med forankring på SDU, Psykiatrien i Region Syddanmark og OUH samt patient- og pårørenderepræsentanter havde i fællesskab inviteret både forskere og patienter og pårørende ind for at fortælle om deres erfaringer med at bidrage til sundhedsforskningen.
Med oplæg fra både udland og alle danske regioner var der en livlig dialog og en masse spændende oplæg, som havde til formål at inspirere deltagerne til, hvordan og hvorledes man sikrer et godt partnerskab mellem patienter og pårørende og forskere.
Endnu engang tusinde tak til patienter- og pårørende, medforskere, forskere, oplægsholdere, posterpræsentanter og keynotes for at deltage med alle jeres erfaringer og oplevelser om samarbejdet og involveringen af patienter og pårørende i forskning.
OUH forskere og afdelinger søger kontinuerligt patienter og pårørende til at deltage aktivt i forskningen. Ønsker du at blive skrevet op for at deltage heri, så kontakt OUHs forskningscenter ForSa-P, som kan hjælpe hermed; https://ouh.dk/til-patienter-og-parorende/odense/centre/center-for-forskning-sammen-med-patienter-og-parorende/patienter-og-parorende-vil-du-vaere-med