Kostråd

Kost - når du er ernæringstruet og har diabetes

Under sygdom eller efter operation mister mange appetitten og taber sig. Hvis dette også er sket for dig, er du "ernæringstruet".

Vægttab under sygdom er uhensigtsmæssigt, også for overvægtige, da det medfører tab af væv fra livsvigtige organer og muskler.

I tiden under og efter sygdom er maden en vigtig del af behandlingen, fordi kroppens behov for energi (kalorier) og protein er højere end, når du er rask.

Når appetitten er lille og du har tabt dig, bør du indtil, du har genvundet den tabte vægt, glemme de sunde diabetes-kostråd, der er gældende for raske diabetikere med normal appetit.

Kostrådene i denne pjece er vejviser for, hvordan du:

• Holder blodglucosen (blodsukkeret) så lavt og stabilt som muligt
• Genvinder den tabte vægt
• Heler sår og knoglebrud hurtigere
• Øger modstandskraften
• Forkorter genoptræningsperioden
• Får energien og kræfterne tilbage
• Hurtigere bliver rask

Spis 3 hovedmåltider og 3-4 mellemmåltider

Ved at fordele maden på 6-7 måltider over hele dagen, har du bedre mulighed for at dække dit behov for kalorier og protein.

Dette er ikke muligt, hvis du kun spiser morgen-, middags- og aftensmad;dagens 3-4 mellemmåltider er også vigtige.

Da du har nedsat appetit og tabt i vægt, har du brug for alle slags kalorier fra din mad; også kalorierne fra sukker. Din mad må derfor gerne indeholde sukker, indtil du har genvundet de tabte kilo, dog bør du undlade sodavand, saftevand, juice og for meget chokolade, tørret frugt og slik.

Vælg drikkevarer med få kulhydrater (sukker)

Dine drikkevarer må, til forskel fra "fast føde", helst ikke indeholde for meget kulhydrat (sukker), da de i så fald vil påvirke blodglukosen (blodsukkeret) uhensigtsmæssigt.

Da drikkevarer er flydende, optages de hurtigt i blodet og hvis drikkevarerne samtidig indeholder meget kulhydrat, får du en hurtig og høj stigning i din blodglukose.

Det er derfor en god ide at inddele drikkevarerne i forskellige kategorier, hvor nogle kan drikkes frit og andre helt må udelades på grund af højt indhold af kulhydrat (sukker).

Ernæringsdrikke

Industrielt fremstillet energi- og proteinrige drikke kan være en mulighed, når du er ernæringstruet og skal genvinde vægten, selvom de indeholder mange kulhydrater (sukker). Du kan derfor drikke 1 ernæringsdrik a 200 ml. pr. dag (ernæringsrecept udleveres).

Mælkedrikke

• Sødmælk
• Kærnemælk, tilsat piskefløde, 5:1
• Protin, kunstig sødet, fra Arla
• Drikkeyoghurt/drikkecultura, kunstig sødet

Disse drikke indeholder en moderat mængde kulhydrat (sukker), men også mange kalorier og meget protein. Du anbefales derfor at drikke disse, men maximalt 3/4 liter pr. dag.

Drikkevarer, som du kan drikke frit

• Vand, danskvand med og uden smag
• Te og kaffe med og uden sødetablet
• Saftevand, kunstig sødet - max. 2 gram kulhydrat pr. 100 ml. færdigblandet saft
• Sodavand, kunstig sødet - max. 2 gram kulhydrat pr. 100 ml.

Drikkevarer, som du anbefales at udelukke

• Al slags frugtjuice, herunder også æblemost (bør kun drikkes ved hypoglykæmi (for lavt blodsukker)
• Almindelig saftevand
• Sodavand, iste, cider
• Hvidtøl
• Drikkeyoghurt/drikkecultura med sukker
• Færdiglavet koldskål

Vælg fede mælkeprodukter og fede oste

Det er bedst for dig at vælge de fede mælkeprodukter, herunder også surmælksprodukter som:

• ymer
• sødmælksyoghurt
• tykmælk

De fede mælkeprodukter indeholder mange kalorier og proteiner. 1/2 liter dagligt dækker dit behov for kalk. Piskefløde og creme fraiche 38% øger kalorieindholdet, når det tilsættes maden. Se forslag til hvordan du beriger din mad på side 5.

Vælg kød og pålæg med højt fedtindhold

Kød, pålæg og æg indeholder mange proteiner. Vælger du de fede kød- og pålægstyper, får du også mange kalorier.

Det er derfor en god ide at inddele drikkevarerne i forskellige kategorier, hvor nogle kan drikkes frit og andre helt må udelades på grund af højt indhold af kulhydrat (sukker).

Ernæringsdrikke

Industrielt fremstillet energi- og proteinrige drikke kan være en mulighed, når du er ernæringstruet og skal genvinde vægten, selvom de indeholder mange kulhydrater (sukker). Du kan derfor drikke 1 ernæringsdrik a 200 ml. pr. dag (ernæringsrecept udleveres).

Mælkedrikke

• Sødmælk
• Kærnemælk, tilsat piskefløde, 5:1
• Protin, kunstig sødet, fra Arla
• Drikkeyoghurt/drikkecultura, kunstig sødet

Disse drikke indeholder en moderat mængde kulhydrat (sukker), men også mange kalorier og meget protein. Du anbefales derfor at drikke disse, men maximalt 3/4 liter pr. dag.

Drikkevarer, som du kan drikke frit

• Vand, danskvand med og uden smag
• Te og kaffe med og uden sødetablet
• Saftevand, kunstig sødet - max. 2 gram kulhydrat pr. 100 ml. færdigblandet saft
• Sodavand, kunstig sødet - max. 2 gram kulhydrat pr. 100 ml.

Drikkevarer, som du anbefales at udelukke

• Al slags frugtjuice, herunder også æblemost (bør kun drikkes ved hypoglykæmi (for lavt blodsukker)
• Almindelig saftevand
• Sodavand, iste, cider
• Hvidtøl
• Drikkeyoghurt/drikkecultura med sukker
• Færdiglavet koldskål

Vælg fede mælkeprodukter og fede oste

Det er bedst for dig at vælge de fede mælkeprodukter, herunder også surmælksprodukter som:

• ymer
• sødmælksyoghurt
• tykmælk

De fede mælkeprodukter indeholder mange kalorier og proteiner. 1/2 liter dagligt dækker dit behov for kalk. Piskefløde og creme fraiche 38% øger kalorieindholdet, når det tilsættes maden. Se forslag til hvordan du beriger din mad på side 5.

Vælg kød og pålæg med højt fedtindhold

Kød, pålæg og æg indeholder mange proteiner. Vælger du de fede kød- og pålægstyper, får du også mange kalorier.

Gode middagsretter er:

• Farsretter som frikadeller, hakkebøf, farsbrød og medister
• Æggeretter som æggekage, omelet, gratin og spejlæg

En god middagsret er også tartelet med høns i asparges eller butterdejssnitte med rejesalat.

Gode pålægstyper er:

• Leverpostej - gerne et tykt lag
• Spege-, rulle- og kødpølse
• Æg - gerne æggesalat
• Pålægssalater f.eks. hønse- eller skinkesalat
• Middagsrester f.eks. frikadelle eller medister

Brug ekstra fedtstof

Fedtstoffer som smør, margarine og olie indeholder flere kalorier end andre madvarer.

Brug gerne "tandsmør" på dit brød.

Du kan øge fedtindholdet i maden ved at:

• Panere dit kød
• Stege i rigeligt fedtstof
• Lave smørsauce
• Tilsætte en smørklat til maden

Spis ofte fisk og fiskepålæg

Fed fisk indeholder proteiner, sunde fiskeolier og D-vitamin.

Spis fisk en gang om ugen som hovedregel og dagligt et lille stykke brød med fiskepålæg.

Gode fiskeretter er:

• Stegt fiskefilet - med persillesovs
• Kogt torsk - med sennepssovs
• Stegt laks - med hollandaisesovs

Godt fiskepålæg er:

• Marinerede sild - gerne med karrysalat
• Makrel i tomat - gerne med mayonnaise
• Røget laks - gerne med æggestand
• Tun i olie - gerne med mayonnaise
• Kippers - gerne med røræg
• Fiskefrikadelle - med remoulade
• Rejer og skaldyrssalat

Spis mindre brød og gryn

Er appetitten lille, så hold igen med det grove brød, som fylder og mætter meget.

Vælg gerne almindeligt mørkt rugbrød eller vælg de lyse brødtyper. De lyse brødtyper mætter ikke så meget som groft brød.

Det er en god ide at skære brødet i tynde skiver, dele brødet i kvarte stykker og evt. skære skorpen af brødet.

Forslag til "fede brødtyper":

Croissant, kiks og tebirkes.

Gryn

Kog gerne grød på sødmælk. Tilsæt en ekstra smørklat. Server sukker, syltetøj eller frugtmos til.

Forslag:

• Risengrød med smørklat og kanelsukker.
• Havregrød (kogt på sødmælk) med smørklat og sukker
• Øllebrød med piskefløde

Spis lidt frugt og grønt, kartofler, ris og pasta

Spis en lille smule frugt og grønt hver dag

Frugt og grøntsager giver variation, smag, farve og friskhed til alle dagens måltider.

Spis gerne:

• Kogte grøntsager - gerne med en smørklat
• Stuvede grøntsager - jævnet med smørbolle
• Grøntsagssupper med piskefløde

Spis gerne:

• Frugtgrød med piskefløde
• Henkogt frugt med råcreme
• Hyldebærsuppe med flødeskum/creme fraiche
• Spis en lille portion kartofler, ris eller pasta hver dag

Gode middagsretter er:

• Farsretter som frikadeller, hakkebøf, farsbrød og medister
• Æggeretter som æggekage, omelet, gratin og spejlæg

En god middagsret er også tartelet med høns i asparges eller butterdejssnitte med rejesalat.

Gode pålægstyper er:

• Leverpostej - gerne et tykt lag
• Spege-, rulle- og kødpølse
• Æg - gerne æggesalat
• Pålægssalater f.eks. hønse- eller skinkesalat
• Middagsrester f.eks. frikadelle eller medister

Brug ekstra fedtstof

Fedtstoffer som smør, margarine og olie indeholder flere kalorier end andre madvarer.

Brug gerne "tandsmør" på dit brød.

Du kan øge fedtindholdet i maden ved at:

• Panere dit kød
• Stege i rigeligt fedtstof
• Lave smørsauce
• Tilsætte en smørklat til maden

Spis ofte fisk og fiskepålæg

Fed fisk indeholder proteiner, sunde fiskeolier og D-vitamin.

Spis fisk en gang om ugen som hovedregel og dagligt et lille stykke brød med fiskepålæg.

Gode fiskeretter er:

• Stegt fiskefilet - med persillesovs
• Kogt torsk - med sennepssovs
• Stegt laks - med hollandaisesovs

Godt fiskepålæg er:

• Marinerede sild - gerne med karrysalat
• Makrel i tomat - gerne med mayonnaise
• Røget laks - gerne med æggestand
• Tun i olie - gerne med mayonnaise
• Kippers - gerne med røræg
• Fiskefrikadelle - med remoulade
• Rejer og skaldyrssalat

Spis mindre brød og gryn

Er appetitten lille, så hold igen med det grove brød, som fylder og mætter meget.

Vælg gerne almindeligt mørkt rugbrød eller vælg de lyse brødtyper. De lyse brødtyper mætter ikke så meget som groft brød.

Det er en god ide at skære brødet i tynde skiver, dele brødet i kvarte stykker og evt. skære skorpen af brødet.

Forslag til "fede brødtyper":

Croissant, kiks og tebirkes.

Gryn

Kog gerne grød på sødmælk. Tilsæt en ekstra smørklat. Server sukker, syltetøj eller frugtmos til.

Forslag:

• Risengrød med smørklat og kanelsukker.
• Havregrød (kogt på sødmælk) med smørklat og sukker
• Øllebrød med piskefløde

Spis lidt frugt og grønt, kartofler, ris og pasta

Spis en lille smule frugt og grønt hver dag

Frugt og grøntsager giver variation, smag, farve og friskhed til alle dagens måltider.

Spis gerne:

• Kogte grøntsager - gerne med en smørklat
• Stuvede grøntsager - jævnet med smørbolle
• Grøntsagssupper med piskefløde

Spis gerne:

• Frugtgrød med piskefløde
• Henkogt frugt med råcreme
• Hyldebærsuppe med flødeskum/creme fraiche
• Spis en lille portion kartofler, ris eller pasta hver dag

Man kan øge indholdet af kalorier i kartofler, ris og pasta ved at lave:

• Kartoffelmos
• Brasede kartofler
• Stuvede kartofler
• Gratinerede flødekartofler

Tilsæt olie i vandet, når du koger ris eller pasta. Eller rør en smørklat i de kogte ris eller pasta.

Tilskud

Spis 1 vitaminpille dagligt.

Når din appetit er lille og du spiser mindre portioner, kan du risikere at komme i underskud af vitaminer og mineraler. Derfor er det en god ide at supplere din kost med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Ældre over 75 år anbefales 20 mikrogram D-vitamin om dagen. Der er 10-20mikrogram i en kombineret vitamin- og mineraltablet, som du anbefales at tage dagligt.

Hvis du ikke indtager mælk og mælkeprodukter, bør du udover vitamin- og mineraltabletten indtage kalktilskud.