Patientinformation om røntgen
Røntgenundersøgelse af tyndtarmen
Forberedelse til undersøgelsen
Du skal møde fastende - det vil sige, du ikke må spise, ryge eller tygge tyggegummi 4 timer før undersøgelsen. Indtil 2 timer før undersøgelsen må du drikke vand.
Medicin - får du lægeordineret medicin, kan du tage det som du plejer.
Smykker og metalgenstande - kan give forstyrrelser på billederne, så undlad venligst dette, når du kommer til undersøgelsen.
Forbeholdsregler
Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt du kontakter os, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Sådan foregår undersøgelsen
Ved undersøgelsen skal du stå/ligge foran et røntgenapparat. For at tyndtarmen kan ses tydeligt, er det nødvendigt du drikker kontrast. Kontrasten er kold, tyktflydende og helt ufarlig.
Der tages røntgenbilleder med passende mellemrum, for at følge kontrastens fordeling og passage gennem mavesæk og tyndtarm.
Hvor længe varer undersøgelsen?
Undersøgelsen kan tage op til flere timer afhængigt af den tid, som det tager kontrasten at passere gennem tyndtarmen.
Vi anbefaler at du medbringer lidt læsestof til
ventetiden og evt. lidt mad og drikke.
Efter undersøgelsen
Drik meget vand de næste par dage, da kontrasten kan virke forstoppende.
Kontrasten forsvinder med afføringen, derfor kan den være meget lys de efterfølgende dage, og det er helt normalt.
Svar på undersøgelsen
Svaret på din undersøgelse, bliver sendt til den læge, der har henvist dig.
Er du henvist fra en sygehusafdeling eller et ambulatorium, skal du have svaret der.
Hvor kan jeg få lavet denne undersøgelse?
Svendborg

Billedet viser, hvordan du skal stå foran
røntgenapparatet til undersøgelsen.