Patientinformation om nefrostomiskift
Skift af nefrostomikateter
Et nefrostomikateter skiftes normalt ca. hver 3. måned.
Forberedelser til behandlingen
Der er ingen forberedelse til skiftet, dvs. du kan spise, drikke og tage medicin som normalt.
Sådan foregår behandlingen
Du skal ligge på et røntgenleje, mens katetret skiftes. Der gives ikke lokalbedøvelse, da det normalt ikke gør ondt at få skiftet et nefrostomikateter.
Først ligger du på ryggen og får taget et røntgenbillede af nyren og derefter skal du ligge på siden.
Urinposen og plasteret fjernes så hud og kateter kan afvaskes. Der afdækkes med sterile stykker.
Kateteret
Katetrets placering i nyren kontrolleres, ved at sprøjte kontrast i kateteret, imens tages der røntgenbilleder.
Det gamle kateter udskiftes med et nyt og dets placering kontrolleres på samme måde igen.
Herefter fastgøres katetret med fikseringsplaster, og urinpose tilsluttes.
Hvor længe varer behandlingen?
Behandlingen tager normalt mellem 45 - 60 minutter.
Svar på behandlingen
Svaret bliver sendt til den læge, der har henvist dig.
Hvor kan jeg få lavet denne behandling?
Svendborg