Patientinformation om røntgen
Røntgenundersøgelse af rygsøjlen
Forberedelse til undersøgelsen
Smykker og metalgenstande - kan give forstyrrelser på billederne, så undlad venligst dette, når du kommer til undersøgelsen.
Forholdsregler
Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du kontakter os, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Hvordan foregår undersøgelsen
Afhængig af hvilken del af rygsøjlen du skal have undersøgt, skal du enten ligge eller stå, mens billederne bliver taget.
Der tages røntgenbilleder i forskellige vinkler.
Det er vigtigt, at du står eller ligger så stille som muligt under billedoptagelserne.
Hvor længe varer undersøgelsen?
Undersøgelsen tager normalt mellem 5 - 10 minutter.
Svar på undersøgelsen
Svaret bliver sendt til den læge, der har henvist dig.
Er du henvist fra en sygehusafdeling eller et ambulatorium, skal du have svaret derfra.
Hvor kan jeg få lavet denne undersøgelse?
Svendborg, Nyborg, Ærøskøbing og Rudkøbing.

Billedet viser hvordan du skal stå foran
røntgenapparatet til undersøgelsen.