Patientinformation om MR-skanning
MR-skanning af hovedet
På billederne til højre kan du se, hvordan en
MR-skanner ser ud, og hvordan du skal ligge til undersøgelsen. Skanneren har form som en tunnel, der er oplyst og åben i begge ender.
Over området der skal skannes, placeres en spole. Spolen fungerer som en antenne, og opfanger de signaler, der er med til og danne
MR-billederne.
Forberedelse til undersøgelsen
Blodprøve - hvis du skal have kontrast, er det nødvendigt at vide, hvordan dine nyrer fungerer, derfor skal der tages en blodprøve. Det vil stå i dit indkaldelsesbrev.
MR-kontrolskema - det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du udfylder og medbringer det fremsendte MR-kontrolskema til undersøgelsen.
Beroligende medicin - hvis du har behov for beroligende (fx på grund af klaustrofobi) eller smertestillende før undersøgelsen, skal du tale med din egen læge om dit behov.
Ledsager - du er velkommen til at have en ledsager med til undersøgelsen, dog gælder samme forholdsregler vedr. metal, smykker og lign. for ledsager.
Forholdsregler
Du kan ikke blive MR-skannet hvis du har:
- pacemaker
- magnetiske metalclips i hjernen
- cochlear-implant (avanceret høreapparat)
- insulinpumpe
.png)
.png)
.png)
Du kan godt blive MR-skannet selvom du har:
- plomber i tænderne
- kunstig hjerteklap
- spiral i livmoderen
- indopereret metalproteser, hvis protesematerialet ikke er magnetisk
- fået en ballonudvidelse af kranspulsåren
Du må ikke have disse ting med ind til MR-skanneren:
- alle former for magnetkort (dankort mm.)
- hårpynt, smykker, ur og piercinger
- tøj med metal fx lynlåse, knapper og metaltråde
- høreapparater og briller
- mobiltelefoner og anden elektronik
Gravid - hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt du ringer til os før undersøgelsen.
Sådan foregår undersøgelsen
MR-skanningen foregår mens du ligger på ryggen. Personalet hjælper dig til rette, så du kan ligge så behageligt som muligt.
Hvis du skal have kontrast, får du lagt en lille nål i en blodåre i armen, hvor kontrasten gives igennem.
Lejet køres på plads i skanneren. Det er vigtigt, at du forsøger at ligge helt stille, når der skannes.
Når skanneren arbejder, høres der høje bankelyde, derfor får du tilbudt ørepropper eller høretelefon.
Personalet betjener skanneren uden for
skannerrummet, men de kan se og høre dig
hele tiden.
Hvor længe varer undersøgelsen?
Undersøgelsen tager normalt mellem 20 og 45 minutter.
Svar på undersøgelsen
Svaret på din undersøgelse, bliver sendt til den læge, der har henvist dig.
Er du henvist fra en sygehusafdeling eller et
ambulatorium, skal du have svaret derfra.
Hvor kan jeg få lavet undersøgelsen?
Svendborg.