Skip til primært indhold

SAT måling

Kontakt Lungemedicinsk Ambulatorium - hverdage kl. 08.00 - 15.00

Telefon 63 20 22 45, mail via www.ouh.dk/svelunge

Hvad er SAT måling?
  • SAT er en forkortelse for saturation, hvilket er latinsk for iltmætning.
  • Her måler man iltindholdet i blodet.

 

Hvorfor måle iltmætning?
  • Formålet med målingen er at undersøge, om du har iltmangel, selvom du er i behandling med CPAP.
  • Der kan f.eks. være målt meget nedsat iltmætning ved din udredning
  • eller du kan fortsat være træt og mærker ikke effekt af behandlingen med CPAP.

 

Hvordan foregår det?
  • Målingen skal foretages over tre nætter.
  • Du vil få vejledning i brug af udstyret af en sygeplejerske.
  • Inden du går i seng, sætter du en lille elektrode på pegefingeren, med det udleverede plaster.
  • Du skal fjerne evt. neglelak fra neglen, inden du sætter plasteret på.
  • Du kobler Iltmåleren til dit CPAP-apparat med en ledning.
  • Du skal bruge dit CPAP-apparat, som du plejer.
  • Om morgenen tager du plaster og elektrode af.
  • Du skal bruge et nyt plaster den næste nat.
  • Når de tre nætter er gået, tager du modem, plaster og elektrode af.
  • Du afleverer det sammen med SD-kortet på Lungeambulatoriet efter aftale.

 

Er der bivirkninger?

Plasteret kan genere huden og indskrænke din bevægelsesfrihed.

 

 

Du vil få skriftligt svar på undersøgelsen.

APPFWU01V