Patient info KE no 5 (testkapsel)
Undersøgelse af tyndtarmen med testkapsel
Mødested
Mavetarmmedicinsk Ambulatorium 1. sal
OUH Svendborg Sygehus
Valdemarsgade 51 C
5700 Svendborg
Testkapsel
Dette er en forundersøgelse for at vurdere om et kapselkamera vil kunne passere gennem tyndtarmen. Såfremt testkapslen tilbageholdes i tarmen, er den selvopløselig, og vil dermed forsvinde af sig selv uden at det kræver indgriben. Testkapslen indeholder en lille radiosender, som kan spores med en håndholdt radiomodtager eller med røntgenbilleder.
30 timer efter indtagelsen af testkapslen scannes maven udefra med radiomodtageren for at vurdere passagen.
Hvis du har pacemaker eller andre indopererede enheder må radiomodtageren ikke anvendes. I stedet for foretages en røntgenoptagelse af maven.
Medicinpausering
- Stoppende medicin som f.eks. Imodium må ikke indtages under undersøgelsesperioden. Stærke smertestillende lægemidler som morfinpræparater må du ikke indtage dagen før og på selve undersøgelsesdagen.
2 dage før testkapselundersøgelsen
- Det er vigtigt at indtage 1 liter ekstra væske dette døgn.
- Til natten tages 2 tabl. Dulcolax (bisacodyl) á 5 mg.
Dagen før testkapselundersøgelsen
- Du må gerne spise morgenmad og frokost. Der anbefales et let aftensmåltid.
- Fra midnat er du fastende.
På dagen før testkapselundersøgelsen
- Du møder i ambulatoriet d.______kl.______ og maven scannes udefra med radiomodtageren for at udelukke fejlmodtagelse.
- Testkapslen, er på størrelse med en stor medicin-kapsel (26 x 11 mm) og har samme størrelse som det rigtige kapselkamera.
- Kapslen indtages med et glas vand, det er underordnet, hvordan du vender kapslen, og du kan nu forlade ambulatoriet.
- Efter 2 timer må du indtage klare væsker, og efter 4 timer må du spise en let frokost (f.eks. et stykke franskbrød) og herefter almindelig kost.
Resultatet af testkapselundersøgelsen
- Senest 30 timer efter indtagelse af testkapslen kl._____ scannes maven påny udefra med radiomodtageren.
- Hvis du har bemærket, at testkapslen er passeret uden mavesymptomer og/eller radiomodtageren ikke modtager signal, er der ikke passageproblemer, og du fortsætter umiddelbart herefter med kapselkameraundersøgelsen.
- Hvis radiomodtageren modtager signal, vil vi samme dag foretage en røntgenoptagelse af maven for at vurdere, hvor testkapslen befinder sig.
- Hvis testkapslen fortsat er i tyndtarmen, kan kapselkameraundersøgelsen ikke gennemføres, og i stedet for bestilles en CT scanning af din tyndtarm, som bliver udført på et senere tidspunkt.
- Hvis testkapslen er nået ned et sted i tyktarmen gennemføres nu kapselkamera undersøgelsen følgende dato
Komplikationer
- Hvis der opstår uventede mavesymptomer (vedvarende smerter og/eller opkastninger) anbefales kontakt til afdelingen.
- Skulle symptomerne optræde alligevel, skal du kontakte ambulatoriet eller afdelingen på anførte kontaktnumre med henblik på om du skal indlægges eller ambulant have foretaget røntgenundersøgelse af mavetarmkanalen.
Mavetarmmedicinsk Ambulatorium
Tlf. 63 20 21 74 mellem 08.00-15.00.
Udenfor ambulatoriets åbningstid skal du ringe til:
OUH Svendborg Sygehus, Medicinsk Sengeafsnit
telefon 63 20 53 13, der tager kontakt med vagthavende læge.