Skip til primært indhold

Kameraundersøgelse af tyndtarmen

Kapselkameraundersøgelse af tyndtarmen

Mødested

 

Mavetarmmedicinsk Ambulatorium 1. sal,

OUH Svendborg Sygehus

Valdemarsgade 51 C

5700 Svendborg

 

 

 

Udstyret afleveres dagen efter undersøgelsen ved sekretæren i ambulatoriet.

 

 

 

Kapselkameraundersøgelsen

 

Er en videoundersøgelse af tyndtarmen ved hjælp af et kapselkamera. Undersøgelsen udføres for at finde årsagen til dine symptomer fra mave-tarmkanalen. Kapselkameraet føres frem af mave-tarmkanalens naturlige bevægelser. Det optager en op til 14 timer lang videofilm af tyndtarmen.

 

For at få overblik over slimhinden skal tarmen udtømmes i to trin som beskrevet nedenfor.

 

Medicinpausering

 

  • Evt. jernbehandling skal pauseres 3 dage før undersøgelsen
  • Evt. smertestillende medicin (Ibuprofen, Kodimagnyl, m.m.) pauseres med når undersøgelsen planlægges
  • Stoppende medicin som f.eks. Imodium må ikke indtages på undersøgelsesdagen
  • Stærke smertestillende lægemidler som morfinpræparater må du ikke indtage dagen før og på selve undersøgelsesdagen

 

 

Dagen før undersøgelsen

 

  • Du må gerne spise morgenmad og frokost
  • Et let aftensmåltid indtages senest kl. 18.00
  • Efter kl. 18.00 må du ikke indtage nogen føde. Klare væsker må indtages indtil midnat. Mælkeprodukter skal undgås (også i te eller kaffe)

 

 

 

Tarmudtømning

  • Der anvendes Picoprep/Citrafleet, se vejledning i æsken.

 

Kl. 21.00 påbegyndes udtømningen

  • Drik første brev Picoprep/Citrafleet.
  • Indtag herefter yderligere 1,5 liter vand inden sengetid. Det er vigtigt, at være i nærheden af et toilet under indtagelsen af opløsningen. Der vil tilkomme vandig afføring som et udtryk for, at udtømningen virker.

 

På undersøgelsesdagen

  • Kl. 06.00 står du op hjemme og drikker det andet brev Picoprep/Citrafleet.
  • Herefter indtages yderligere 1,5 liter vand.
  • Nødvendig medicin indtages sammen med et glas vand indtil 2 timer før undersøgelsestidspunktet.
  • Du tilrådes at anvende løstsiddende todelt tøj af hensyn til placeringen af undersøgelsesudstyret.

Efter 2 timer må du indtage klare væsker, og efter 4 timer må du spise et let måltid fx et stykke franskbrød

  • Når undersøgelsen er slut efter max 14 timer, må du spise og drikke normalt. En blå kontrollampe på mini-computeren blinker så længe, der optages billeder. Undersøgelsen er først slut, når den blå kontrollampe ophører med at blinke efter max 14 timer.
  • Kapslen er engangs-udstyr og vil afgå naturligt med afføringen samme dag eller en af de følgende dage, ofte bemærker man ikke kapslen kvitteres.

 

Komplikationer

  • Komplikationer er sjældne (ca. 1 ud af 1000). Kapselkameraet kan sætte sig fast i en forsnævring af tyndtarmen, og give symptomer med kvalme, opkastninger og stærke mavesmerter.
  • Vi skønner, at du ikke er i øget risiko for at kapselkameraet sætter sig fast i tyndtarmen og udfører derfor ikke først en testkapsel undersøgelse. Skulle symptomerne optræde alligevel skal du kontakte ambulatoriet eller afdelingen på anførte kontaktnumre med henblik på, om du skal indlægges eller ambulant have foretaget en røntgenundersøgelse af mavetarmkanalen.
  • Behandling af evt. fastsiddende kapselkamera.
  • Nogle gange passerer kapslen af sig selv.
  • I sjældne tilfælde er det nødvendigt at give dig en indsprøjtning med binyrebarkhormon under en indlæggelse.
  • Hvis kapslen bliver ved med at sidde fast i tyndtarmen kan den det i sjældne tilfælde være nødvendigt at fjerne kapslen operativt.

 

OBS til patienter som skal til MR-scanning

Da kapselkameraet er magnetisk må du ikke få foretaget MR-scanning før vi med sikkerhed ved, at du har kvitteret pillekameraet. Ofte bemærker patienten ikke, at man har kvitteret kapslen i

toilettet. Det betyder, at du ikke må få foretaget en MR-scanning i perioden, fra du har indtaget

kapselkameraet og indtil du får endelig besked om svaret på undersøgelsen typisk efter 14 dage.

 

Mavetarmmedicinsk Ambulatorium Tlf. 63 20 21 74 mellem kl. 08.00-15.00

Udenfor ambulatoriets åbningstid skal du ringe til:

OUH Svendborg Sygehus, Medicinsk Sengeafsnit, telefon 63 20 53 13, hvor du får kontakt med en

sygeplejerske.

 

Resultatet af undersøgelsen

Videofilmen overføres fra minicomputeren til en computer, hvor lægen gennemser optagelserne. Undersøgelsesvaret foreligger typisk efter ca. 4 uger, og vi sender tid til en konsultation, hvor du får svar på undersøgelsen.

APPFWU01V