Skip til primært indhold

Holter-monitorering

Ambulant døgnoptagelse af hjerterytmen

Hvordan foregår optagelsen ?

Du møder i Kardiologisk Ambulatorium, hvor du modtages af en sygeplejerske.

 

Hjerterytmen optages via 4 elektroder som sættes på din brystkasse. Elektroderne forbindes til Holteroptageren, som så registrerer hjerterytmen.

Elektroderne bliver sat yderligere fast på huden med tape for at mindske teknisk støj på optagelsen.

 

Sædvanligvis varer undersøgelsen et døgn, i nogle tilfælde over flere døgn. Dette aftales ved påmonteringen.

Det er dit ansvar, at apparatet bliver afleveret i ambulatoriet igen.

Apparatet skal afleveres den dag, det tages af.

 

Hvis der kommer symptomer fra hjertet skal du markere dette på optagelsen ved at trykke på den gule eller grønne knap på forsiden af apparatet.

 

Efterfølgende bedes du notere tidspunkt og symptomer på det udleverede Dagbogsskema.

 

Resultatet af optagelsen

Optagelsen analyseres i en speciel computer.

Hjertesygeplejersken beskriver analysen, og resultatet vurderes af en speciallæge i kardiologi.

Holter-båndoptager

 

 

Huskeregler

Det er mest praktisk med todelt tøj af hensyn til apparatets montering.

 

Apparatet må ikke komme i nærheden af vand eller høj fugtighed, dvs. du må ikke tage bad.

 

OUH Svendborg Sygehus

Medicinsk Afdeling M/FAM

Kardiologisk Ambulatorium

Baagøes Allé 15

Indgang 60, 1. sal

5700 Svendborg

 

Telefon: 63 20 22 54

Mail via: www.ouh.dk/svehjerte

 

 

Copy of

APPFWU01V