CT-skanning af brystkasse og mave
Hvad er en CT-skanning
CT-skanning er en speciel røntgenundersøgelse, som gør det muligt at lave detaljerede billeder af kroppens væv og organer.
Du skal have lavet denne CT-skanning, for at undersøge om der er en underliggende sygdom som årsag til dine symptomer.
Forberedelse til undersøgelsen
- Nogle personer skal drikke 1/2 liter vand i løbet af 1/2 time op til skanningstidspunktet.
- CT-skanningen foregår på Radiologisk Afdeling, indgang 70, 2. sal.
- Du må gerne gå på toilettet helt frem til undersøgelsen, hvis du har behov for det.
- Du skal undgå tøj, smykker eller lignende, der indeholder metal, i det område, der skal skannes, da det kan påvirke billederne.
Kontrast
Det kan være nødvendigt at bruge et kontraststof, for bedre at kunne se forskellene i blodkar og væv på billederne.
- Kontrasten bliver givet via en blodåre i armen.
- Du kan opleve en følelse af varme gennem kroppen, og måske også en metalsmag i munden, når kontrasten sprøjtes ind
- Kontrasten bliver udskilt med urinen.
Varighed af undersøgelsen
Du skal regne med, at undersøgelsen varer op til ca. 1/2 time.
Sådan foregår undersøgelsen
- Du lægger dig på et leje. med personalet.
- Du får lagt en lille nål i en blodåre i armen.
- Via denne vil der blive indsprøjtet kontraststof.
- Skanningen foregår, mens du ligger på ryggen med armene over hovedet.
- Lejet bevæger sig langsomt gennem skanneren, mens der bliver taget billeder.
- Skanneren er åben, og der er fin plads.
- Når du bliver skannet, er du alene i rummet, men du har hele tiden mulighed for at komme i kontakt
- Du kan også høre lidt støj, når skanneren arbejder.
Svar på undersøgelsen
- Du vil få svar på undersøgelsen via den henvisende afdeling/ambulatorium.
- Du aftaler med lægen, hvordan du får svar på CT-skanningen.