Scanning af knoglernes indhold af kalk
Du skal have foretaget en knoglescanning. Formålet er at måle, hvor meget kalk dine knogler indeholder, og om du har knogleskørhed (osteoporose).
Sådan forbereder du dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen. Kontakt os altid, hvis du har spørgsmål.
Tøj uden metaldele
Tag tøj på uden metaldele som fx knapper, lynlåse, bæltespænder eller hægter i BH, da metal kan forstyrre scanningen.
Sådan foregår undersøgelsen
Du skal ligge helt stille under scanningen. Vi laver typisk 2-3 scanninger. Hver scanning tager cirka 2-5 minutter. Undersøgelsen varer cirka 30 minutter i alt. Nogle undersøgelser kan kræve flere scanninger og dermed mere tid.
Ved en knoglescanning bruger vi røntgenstråler til at måle knoglernes indhold af kalk. Det er ”bløde” røntgenstråler, og stråledosis svarer cirka til 1/10 af en almindelig røntgenundersøgelse af brystkassen.
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den læge, der har henvist dig. Det er ofte ved din egen læge, at du får svar, men det kan også være fra sygehuset.
|
Fakta |
|
Vores scannere er indstillet, så du kan blive scannet både i Odense og Nyborg. Du kan derfor opleve, at du ikke altid bliver indkaldt til samme matrikel. |
|
Kontakt Endokrinologisk Afdeling 65 41 18 07 Skriv til os på www.ouh.dk/post-hks |
|
pinfoOUH-505567996-291 112131 | 26.05.2026 |