Skip til primært indhold

Anbefalinger efter ægoplægning

Vi anbefaler, at du følger nedenstående råd, når du har fået lagt æg op

Badning

Vi fraråder badning i svømmehal, spa og hav det første døgn efter oplægningen på grund af risiko for infektion. Efter det første døgn må du gerne bade.Af hensyn til andre badegæster kan det dog være en fordel at undgå svømmehal og spa, så længe du bruger stikpiller, da der kan komme medicinrester ud.

 

Træning og motion

Almindelig let til moderat træning og motion er helt i orden. Vi fraråder dog meget hård træning med maksimal puls frem til dagen for graviditetstest.

 

Arbejde

Som udgangspunkt kan du passe dit arbejde, som du plejer. Det kan dog være en god idé at undgå gentagne tunge løft over 10 kg. Du kan læse mere om arbejdsmiljø og graviditet på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk - Gravides og ammendes arbejdsmiljø.

 

Samleje

Du må som udgangspunkt gerne have samleje. Der er ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at samleje lige efter ægoplægning nedsætter chancen for graviditet.

 

Hvis du lige har fået taget æg ud, vil æggestokkene dog være forstørrede, hvilket kan give lidt ømhed og gener.

 

Der kan være enkelte situationer, hvor vi fraråder samleje, for eksempel hvis vi er bekymrede for graviditet med flere fostre.

 

Kaffe, te, cola og energidrik

Vi fraråder, at du indtager mere end 100 mg koffein dagligt, hvilket ca. svarer til cirka en kop kaffe.

 

Andre anbefalinger

Vi opfordrer i øvrigt til, at du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide: sst.dk - Sunde vaner før, under og efter graviditet

 

 

Vi ønsker held og lykke!

 

 

APPFWU02V