Skip til primært indhold

Konference i København

Den årlige BMJ konference blev i 2023 endelig afholdt i København d. 15.-17. maj, efter at have været udskudt et par år grundet COVID-19.

BMJ konference i København

Den årlige BMJ konference blev i 2023 endelig afholdt i København d. 15.-17. maj, efter at have været udskudt et par år grundet COVID-19.

BMJ er en international konference med fokus på kvalitet og sikkerhed i sundhed.

Åbningstalen der blev holdt af Kedar Mate, præsident og direktør for Institute for Healthcare Improvement (IHI) satte fokus på forandring med budskabet: Think Big, Start Small. Gennem flere eksempler gjorde han forandringer (som sundhedsvæsenet på globalt plan har brug for) til en spiselig opgave. Han satte fokus på at begynde i det små, som når man bygger LEGO. Med LEGO kan mesterværker bygges, men alt starter i det små med at der sættes to brikker sammen. Sådan bør vi ifølge Kedar Mate tænke al forandring: Tænk stort, men start i det små. Og vi bør holde for øje, at store forandringer ikke altid kommer i ens egen levetid, men det er nu at frøene skal sås. Senere, når planterne har vokset sig store og har stabile rødder kan frugterne høstes.

Også konferencens sluttaler Donald Berwick, Præsident Emeritus og Senior Stipendiat (IHI), talte om forandring. Han talte om radikale ændringer vi ikke tror er mulige, men som bliver mulige når kriser rammer som fx militær oprustning i krigstid og hurtigtvirkende samfundsændringer under COVID-19 pandemien. De to taler komplimenterede hinanden og gjorde det tydeligt at der på globalt plan er fokus på, at sundhedsvæsenet trænger til et boost! Derfor var det også inspirerende at vi på mange af de oplæg, foredrag og workshops der var på konferencen kunne høre, at mange i det små er begyndt at ændre deres tanker om sundhed og hvad sundhedsvæsenet kan.

Bidrag fra patienter

Flere patienter havde været med til at stable denne konference på benene og sikrede et patientfokus. Alle foredrag skulle have en patient med som co-presenter. Og disse patienter der havde været med til at skabe konferencen havde også deres egen workshop, hvor de med deres fortællinger, rollespil og workshop fik deltagerne til at tænke over forskellige scenarier set fra patientperspektivet.

Deltagelse fra ForSa-P

Janni Lykke Jensen og Anne W. Karlsson fra ForSa-P deltog på konferencen og præsenterede onsdag en e-Poster om etableringen af ForSa-P, så hele verden kunne se, at vi på OUH har skabt et Forskningscenter med fokus på patient- og pårørende inddragelse i forskning. Noget der vakte stor interesse hos lytterne.

Janni foran indgang

APPFWU01V