Vandladningsundersøgelse
- du skal være tissetrængende, når du møder
Du skal have lavet en undersøgelse af, hvordan du tisser. Først skal du have lavet undersøgelsen og senere til samtale med læge.
Sådan forbereder du dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen. Kontakt os altid, hvis du har spørgsmål.
1-2 uger før din tid
- Udfyld vandladningsskema i 3 dage.
- Medbring skemaet.
Hvis du ved egen læge, har lavet dette skema, tager du det med.
Dagen før du har tid
- Drik 2 liter væske.
Dagen hvor du har tid
- Drik 0.5 liter væske, før du møder, så du kan tisse, når du kommer.
- Medbring gerne væske, hvis du kommer i god tid.
Sådan foregår undersøgelsen
I ambulatoriet starter du med at tale med en sygeplejerske, der viser dig hvordan det kommer til at foregå.
Du skal tisse i et specielt toilet. Her måles hvordan du tisser, hvor lang tid du er om det, om der er kraft på strålen, og hvor meget du tisser.
Vi scanner din blære for at se, om du tømmer blæren godt nok. Du skal derfor have en god trang til at skulle tisse.
Det kan være vi skal lave undersøgelsen 2 gange. Sæt derfor et par timer af til det.
Efter undersøgelsen
Du får en tid til samtale med læge for at samle op på det hele.
|
Kontakt Urinvejskirurgisk Afdeling 65 41 44 00 Skriv til os på www.ouh.dk/post-uvk |
|
pinfoOUH-985153083-127 162296 | 05.06.2026 |