Skip til primært indhold

Fjernelse af blæresten

Fjernelse af blæresten

Du har fået konstateret sten i urinvejene

 

Stenens størrelse gør, at den ikke kan passere af sig selv.

 

Det er derfor nødvendigt at foretage et mindre ambulant indgreb.

 

På operationsdagen

Du skal møde fastende.

 

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer 1-2 timer afhængig af stenens størrelse og hårdhed. Under operationen bliver der oplagt en 'kikkert' via urinrøret til blæren.

 

Igennem denne kikkert kan der indføres en kurv, som stenen kan trækkes ud med. Er stenen for stor til dette, kan stenen knuses og skylles ud i mindre stykker.

 

Efter operationen

Efter operationen vil du blive observeret på opvågningsafsnittet et par timer, inden du kommer til en hvilestol.

 

Du vil i forbindelse med indgrebet få lagt drop og evt. et kateter i blæren.

 

Udskrivelse

Når du kan lade urinen og er velbefindende, kan du udskrives. Det sker samme dag. Du kan genoptage arbejde og fysisk aktivitet, så snart du føler dig klar til det. Det er forventeligt at der ind imellem vil være lidt blod i urinen. Der er ingen efterfølgende opfølgning

Blærebetændelse

Nogen får blærebetændelse. Hvis det sker for dig, er det vigtigt, at du får undersøgt din urin hos din egen læge og eventuelt bliver sat i antibiotisk behandling.

 

Følgende er tegn på blærebetændelse:

  • Hyppig vandladning
  • Svie ved vandladning
  • Ildelugtende og uklar urin
  • Lettere temperaturforhøjelse

 

APPFWU02V