Ernæringsdrikke Opskrifter på nærende mellemmåltider
Ernæring er en vigtig del af din behandling.
For hurtigt at få kræfter og mere energi anbefales det at spise mange små måltider (6-8) i løbet af dagen.
Her er nogle opskrifter på drikke du kan lave som mellemmåltider.
Opskrifterne er beriget med:
- Skummetmælkspulver
- Pasteuriserede æg
- Kvark
Skummetmælkspulver er tørret mælk med et højt proteinindhold og kan med fordel bruges i mælkebaserede drikke og desserter.
Det kan købes i supermarkeder og på apoteket.
Maltrodextrin er en sukkerart der giver kalorier uden at smage sødt. Kan du ikke lide drikke der smager sødt, kan du bruge dette i stedet for sukker.
Det kan købes på apoteket.
Opskrifter på drikke
Kvarkdrik (2 dl) 1394 kJ/330 kcal Protein 16 g
1 dl kærnemælk
1 dl kvark 20+1/2 dl piskefløde 3 spsk sukker
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
Metode: Pisk æggeblommer og sukker sammen. Tilsæt kvark, kærnemælk og piskefløden. Drikken stilles på køl inden servering.
Koldskål (2 dl) 1127 kJ/270 kcal Protein 14 g
1 dl kærnemælk 1/2 dl ymer
1 spsk sukker
2 spsk skummetmælkspulver
1 tsk vaniljesukker 1 tynd skive flødeis
Metode: Pisk alle ingredienserne sammen. Tilsæt isen til sidst.
Kaffeshake (2 dl) 1394 kJ/330 kcal Protein 14 g
100 g vaniljeis
1 1/2 dl sødmælk
1 spsk skummetmælkspulver 1 1/2 tsk kaffepulver (Nestlé)
Metode: Kaffepulver opløses i lidt kogende vand. Kaffe, is, mælk og skummetmælkspulver piskes godt sammen eller blendes.