Skip til primært indhold

Bækkenbundstræning for smertefuld blære

Du er blevet tilbudt bækkenbundstræning

Smerter i din bækkenbund kan skyldes spænding i dine muskler. Derfor henviser vi dig til fysioterapi. Du vil modtage en tid til træning via Digital post.

 

Hvad skyldes muskelspændinger i
bækkenbunden?

Muskelspændinger i din bækkenbund kan opstå på samme måde som muskelspændinger alle andre steder i kroppen, fx i nakken.

Spænding i bækkenbunden kan stamme fra andre organer i området fx. blære, tarm og kønsorganer.

 

Hvis du har ondt i blæren, eller som mand i

pungen, vil muskulaturen i bækkenbunden spænde op, så du kan få smerter af den grund.

 

Muskelspændinger kan skyldes svage eller

stramme muskler, dårlig holdning, dårlig ryg, dårlig arbejdsstilling eller slet og ret en dårlig vane med at gå og spænde. De kan også skyldes et psykisk problem som fx stress eller bekymring.

 

Hvordan vil forløbet være?

Du vil få et´ forløb med træning hos

fysioterapeuterne, og et andet forløb hvor du følges på Urinvejskirurgisk afdeling.

 

I dit forløb med træning får du vist øvelser, som

styrker og afspænder dine muskler i din

bækkenbund. Du får hjælp til at få belyst, hvornår og hvorfor du spænder, og hvornår du ikke gør, så du er mere bevidst om det. Du vil derfor også få undersøgt din bækkenbund af terapeuten.

Hvad kræver træningen af dig?

Det er vigtigt, at du tager aktivt del i din træning

og laver de øvelser, som du og fysioterapeuten

bliver enige om. Denne træning og behandling

skal ses som en hjælp til selvhjælp.

 

Find vej

Behandlingen foregår i:

Rehabiliteringsafdelingen, afsnit 1,

Kløvervænget, indgang 108

5000 Odense C

 

APPFWU02V