Skip til primært indhold

Opsamling af døgnurin

Du skal opsamle din urin i 24 timer. Du får udleveret en dunk og et plastbæger, som du skal bruge.

Sådan gør du

Det er vigtigt, at du opsamler al din urin i hele perioden på 24 timer. Følg punkterne i denne rækkefølge:

  1. Start fx klokken 07.00 om morgenen. Du skal starte med at tisse i toilettet. Denne portion skal ikke i dunken.
  2. Skriv klokkeslættet på dunkens etiket ud for starttidspunktet.
  3. I de næste 24 timer skal du kun tisse i plastbægeret.
  4. Sørg for, at al urin kommer i dunken. Hæld urinen over i dunken ved hjælp af tragten.
  5. Næste morgen klokken 07.00, præcis 24 timer efter du begyndte, skal du tisse i bægeret for sidste gang og hælde det i dunken.
  6. Skriv klokkeslættet på dunkens etiket ud for sluttidspunktet.
  7. Husk at skrive startdato og starttidspunkt, slutdato og sluttidspunkt, dit navn og dit CPR-nummer på dunken. Det er meget vigtigt, så vi kan identificere prøven korrekt.
  8. Gør plastbægeret rent, og gem det, hvis du skal bruge det igen.
  9. Aflever dunken i Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi (indgang 40) samme dag, som du afslutter opsamlingen.
  10. Har du fået en henvisning til en blodprøve, skal du tage den med. Du skal måske have taget blodprøver samme dag.

Vær opmærksom på

Det er meget vigtigt, at du samler al urin fra hele døgnet. Hvis du spilder urin eller glemmer at samle urin i dunken, skal du begynde forfra. Ellers bliver resultatet forkert.

Drik rigeligt, mens du opsamler urinen. Drik omkring 2 liter i løbet af døgnet. Det forbedrer resultatet af prøven.

Kontakt

Reumatologisk Afdeling

65 41 44 45

Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

APPFWU01V