Skip til primært indhold

Behandling af brandsår

Du har fået behandlet et brandsår med en lukket forbinding. Her kan du læse om, hvad du skal være særligt opmærksom på, indtil du skal til kontrol på Plastikkirurgisk Afdeling om cirka 10 dage.

Pleje og hygiejne

Det er vigtigt, at du passer på dit sår. Følg vores anbefalinger for at undgå komplikationer.

Hold forbindingen urørt og tør

Forbindingen skal forblive på plads og holdes helt tør.

Hold såret højt og i ro

Du skal holde det forbrændte område i ro i de første par dage. Hold det gerne over hjertehøjde for at dæmpe hævelse, og så såret heler bedst muligt.

Vær opmærksom på

Det er normalt at opleve ubehag og smerter, men der er nogle symptomer, du skal reagere på.

Reager på symptomer
Du skal reagere, hvis du får et eller flere af disse symptomer:

  • Feber
  • Tiltagende smerter i det forbrændte område
  • Forbindingen forskubber sig
  • Forbindingen lugter eller bliver våd
  • Der siver væske ud igennem yderforbindingen.

Ring til os på 65 41 42 96 (hverdage kl. 9.00-15.00), hvis du får symptomer. Uden for dette tidsrum skal du kontakte skadestuen på 65 41 22 70. Hvis du vil bestille en tid i skadestuen, skal du ringe på 70 11 07 07.

Det videre forløb

Du skal til kontrol på Plastikkirurgisk Afdeling. Vi sender dig en indkaldelse.

Kontakt

Fælles Akutmodtagelse

65 41 47 26

Skriv til os på www.ouh.dk/post-fam  

 

Plastikkirurgisk Afdeling

65 41 42 50

Skriv til os på www.ouh.dk/post-plk


pinfoOUH-679030782-50 108011   |   01.07.2026

APPFWU01V