Børn og sorg

Hvordan hjælper du børn i sorg

Når en mor, far eller anden vigtig person er alvorligt syg, er det vigtigt at inddrage børn.

Man ønsker ofte at beskytte børn, men det kan efterlade dem med følelsen af at være udenfor. De fornemmer at noget alvorligt sker. Deres fantasier er ofte værre end virkeligheden. De vil måske undertrykke følelser, som i stedet kan komme til udtryk som fx hovedpine, mavepine og søvnforstyrrelser.

Børn kan ikke beskyttes mod at blive kede af det - hvis de er kede af det. Ved at spørge til dem, giver vi dem mulighed for at udtrykke deres følelser.

Når du taler med dit barn

Accepter at det ikke er let.

Vær opmærksom på, at barnet kan

aflæse følelser/stemninger omkring sig
aflæse kropssprog
overhøre samtaler - direkte og indirekte

Barnet har brug for

information fra nogle nære personer
klar, enkel, ærlig og gentaget information
bekræftelse og sikkerhed

Børn kan stille mange spørgsmål som fx:

hvad skal der ske med os?
bliver du også syg?
er det min skyld?

Giv derfor ekstra stabilitet og følg kendte rutiner.

Giv udtryk for omsorg og kærlighed.

Du er rollemodel

Et barn observerer, hvordan du reagerer. Det kan give usikkerhed over, hvad der er tilladt, fx om det er i orden at græde. Tillad det at trøste og blive trøstet. Forbered barnet på andres reaktioner.

Informer dit barns lærer eller pædagog.

De er sammen med barnet en stor del af de vågne timer. Det er vigtigt med en fortrolig voksen, som ikke er følelsesmæssigt involveret.

Husk

Vær ikke for hård ved dig selv!

Det er ikke unormalt at overreagere overfor dit barn, når du er stresset. En atmosfære af kærlighed og tillid hjælper de fleste, hvis man ikke kan finde de "rigtige" ord.

0-4-årige børn

Små børn opfatter ikke døden som nogen uigenkaldeligt. De kan ikke forstå, at den døde ikke vender tilbage.

Børn kan føle sig forladt og plaget af skyldfølelse. De kan stille konkrete, direkte og ofte vanskelige spørgsmål. Måske fortæller de om den døde alle vegne. Hovedsageligt er små børn meget kropslige - ikke sproglige. De har derfor brug for berøring. Stemninger kan lagres som skjulte erindringer. Du skal være historiefortæller og låne børnene ord.

5-9-årige børn

Døden opfattes gradvist som uigenkaldelig. Fantasi og virkelighed sammenblandes. Barnet tænker meget på døden og accepterer ikke tanken om egen død. Hjælp barnet til at huske den, de har mistet.

10-11-årige børn

Forestillingen om døden er nu abstrakt ligesom hos voksne, og

døden er blevet uundgåelig. Angsten for døden kan være stor og viser sig ofte ved sengetid.

12-13-årige børn

Angsten for døden kan beherskes og fortrænges. Børn er meget påvirkelige af de voksnes forholden sig til døden og kan være deprimerede og bekymrede for fremtiden.

14+-årige børn

Konflikten mellem behovet for den naturlige løsrivelse og bindingen til den syge i hjemmet, giver ofte skyldfølelse og ambivalente følelser over for den syge.