Når du har brug for ekstra protein og energi
Efter en større operation har kroppen brug for ekstra energi og protein for at kunne hele sår, genopbygge knogler og muskler og gendanne blod og styrke immunsystemet.
Helingsprocessen kan tage op til 3 måneder alt efter operationens størrelse.
Hvis du spiser og drikker for lidt efter operationen, taber du i vægt. Det er ikke hensigtsmæssigt, da det er muskelmasse og ikke fedtvæv, du taber. I forbindelse med operation har du et øget behov for energi og protein, som svarer til 50 % mere af det normale behov.
Muskler
Alle kroppens proteindepoter er bundet i musklerne. Er du i protein underskud regulerer kroppen selv ved at hente protein fra musklerne. Det er ikke kun muskler i arme og ben, men også hjertemusklen og muskler omkring lungerne, som er i risiko for at svækkes. Dette kan have store konsekvenser. Muskler er det første, du taber ved at ligge i sengen. Vedligehold og genopbygning af muskler kræver mad og motion.
Mad er vigtig
Fedt og kulhydrater er kroppens brændstof og giver hermed kroppen energi. Protein er også et energigivende stof, men fungerer først og fremmest som byggemateriale for kroppen.
Protein findes i:
- Kød og fjerkræ
- Fisk (eksempelvis tun, rejer og laks)
- Mælkeprodukter (f.eks. skyr, yoghurt og kvark)
- Fede oste (f.eks. skæreost, brie, smøreost)
- Æg
- Ærter og bønner
- Nødder og mandler
Mad og energi
Spis 3 hovedmåltider og 3-6 mellemmåltider fordelt fra tidlig morgen til sen aften. Drik mælkeprodukter og søde drikke frem for vand. Kager og dessert er energirige.
Brug smør på brødet.
Forslag til mellemmåltid
Koldskål, is, ymer, yoghurt, færdigkøbte desserter, Danone, mælkesnitte, frugtgrød med fløde, kage, franskbrød med smør og ost eller pålæg, kiks med brieost.
Ekstra protein og energi hjælper dig til nemmere at bygge kroppen op igen
Operation og behandling kan give problemer som nedsat appetit, madlede,kvalme, smerter, træg mave og træthed.
Det er vigtigt, at du forsøger at spise og drikke på trods af kvalmen. Cola kan hjælpe på kvalmen.

Frugt og grønt bør være en del af dine rnæring,
men først og fremmest er det vigtigt, at du får
dækket dit energi og proteinbehov.
Næringsrige drikke
- Kakaodrik lavet af sødmælk
- Varm kakao med flødeskum eller vaniljeis
- Proteindrikke, hjemmelavet eller færdigkøbte (eksempelvis Protin fra Arla)
- Koldskål, drikkeyoghurt, mælk, kærnemælk
- Hvidtøl, maltøl, almindelig øl
Hjemmelavede proteindrikke
Koldskål (2 dl)
1 dl kærnemælk
1/2 dl ymer
1 spsk skummetmælkspulver
1 tsk vaniljesukker
1 tynd skive flødeis
Metode:
Pisk alle ingredienserne sammen.
Tilsæt isen til sidst.
Kaffeshake (2 dl)
100 g vaniljeis
1 1/2 dl sødmælk
1 spsk skummetmælkspulver
1 1/2 tsk kaffepulver (Néscafe)
Metode:
Kaffepulver opløses i lidt kogende vand.
Kaffe, is, mælk og skummetmælkspulver piskes godt sammen eller blendes.
Hindbær-jordbær drik
2 1/2 spsk. pasteuriserede æggeblommer
5 stk. sukker
15 spsk. ymer
5 spsk. piskefløde
5 dlkærnemælk
15 spsk. purerede jordbær og hindbær
Efter endt opheling
Kan du igen leve som før operationen, det vil sige spise normal og varieret kost efter Sundheds-styrelsens råd og anbefalinger.


