Skip til primært indhold

Anlæggelse af dræn i øret

Formål: At fjerne væske/undertryk i mellemøret, undgå tilbagevendende mellemørebetændelser og nedsat hørelse.

Din operation er planlagt til d.__________

 

Du skal møde i Forberedelse og opvågning 2, indgang 65, 2. sal. Når du ankommer, bedes du registrere dig på selvbetjenings-standeren.

 

Din operation foregår ambulant, hvilket vil sige, at du bliver opereret og kommer hjem samme dag. Det første døgn efter operationen må du ikke selv køre bil, og vi fraråder, at du tager hjem med offentlig transportmiddel.

 

Vi tilråder, at der er en voksen person, som kan være hos dig i det første døgn efter operationen og kan kontakte os ved behov.

Dine forberedelser til operationen

  • Vi vil ringe til dig mellem kl. 08.00 og 09.00 hverdagen før din operation for at oplyse dig om dit mødetidspunkt samt informere dig om, hvornår du må spise og drikke op til operationen.
  • Hvis du er ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato, fordi rygning forsinker opheling og øger risikoen for betændelse.
  • Får du blodfortyndende medicin (f.eks. Marevan, Xeralto), så kan du blive bedt om at holde pause med dette ifm. operationen.
  • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) samt Ibuprofen (Ipren, Ibumetin) - til brug efter hjemkosten.

Naturlægemedicin og kosttilskud

Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud

eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin,

fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan

påvirke kroppens evne til at stoppe blødning.

Faste før operation

Når du skal bedøves skal din mavesæk være

helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er fastende. Hvordan du skal faste, kan du læse om i "Når du skal bedøves", som du har fået udleveret i ambulatoriet.

 

Vi anbefaler, at du tager følgende smertestillende medicin 2 timer før mødetid:

 

 

 

_________________________________

 

Børn under 15 år, vil få udleveret lokalbedøvende plaster i ambulatoriet. Dette påsættes 2 timer før mødetidspunktet på henholdsvis venstre håndryg og albuebøjning over blodkar.

 

Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen inden operationen. Du må ikke bære creme, make-up, neglelak, smykker eller piercinger.

 

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Operationen foregår under mikroskop. Der renses op i øregangen, og der lægges et lille snit i trommehinden, og der suges væske fra mellemøret. Der ilægges et lille plastrør i hullet (dræn) eller hullet lades være.

Efter operationen

Bliver du kørt på hvilestuen. Du kan have en smule kvalme. Når du er vågen, vil en læge tilse dig og informere om operationen. Herefter vil du kunne tage hjem, så snart dette er forsvarligt.

Rekreation/fysisk aktivitet

Vi tilråder nedsat aktivitet restenaf operationsdagen. Børn kan som regel komme i institution eller skole dagen efter. Har du fået lagt dræn skal du undgå at få vand direkte i ørerne (dykning, brusebad) Det kan du forhindre ved at sætte en tot vandskyende vat i øret.

 

Komplikationer

Efter drænets udstødelse, ser man hos få patienter et blivende hul i trommehinden, som kan kræve operation senere hen.

Det er almindeligt:

  • De første dage efter operationen kan der komme flåd og lidt blod fra øregangen.

 

  • Lette smerter kan forekomme det første døgns tid. Disse kan afhjælpes med smertestillende håndkøbsmedicin.

 

 

Du bedes kontakte os, hvis der opstår problemer i form af:

  • Feber
  • Flåd fra øret i mere end 3 dage

 

Ambulante kontroller

Har du fået anlagt dræn, anbefaler vi opfølgende kontrol 3-6 måneder efter ved praktiserende ørelæge.

OUH Svendborg Sygehus

F- Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling

Øre-, næse- og halsambulatoriet

Mail: www.ouh.dk/svef

 

Kontakt til sekretariatet på tlf. nr 6541 2805 hverdage mellem kl. 8.00-15.00

 

Ved behov for hjælp i hverdagen efter kl 15 samt weekend og helligdage kontaktes Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 i

Odense på tlf nr 6541 2802.

APPFWU02V